Hjertekammeret Den lærde doktor phil. Hans Fussing så på os Med et ironisk smil og sagde At alle os fra Amar Var født med svømmehud imellem Tæerne ellers ville vi Ikke have siddet dér Men være skredet ned ad Bjerget af gamle konservesdåser Øen var bygget på Og være druknet i grumsevandet. Det var en hån Men også et kærtegn. Det var en dårlig vittighed Men også en appel Et nys fuldt af foragt Slemmet op med skjult misundelse Ved tanken om At nogen kunne leve Et eventyrligt liv derude Hvor kragerne ikke bare vender Men falder ned stendøde med pludder Over hele skjorten. Sådan var det Sådan er det for os i klanen af ny og gamle Der er mere Amarkaner end De aner! Langt inde kendte dr. Fussing Hemligheden Og vidste at det skønne Har lange rødder ned i Væmligheden. Så elsk det grimme som det skønne Tag svømmehuden på og Og åbn dit hjerte. Så får du helt bestemt I højre eller venstre kammer Et glimt af Amar.