Da Natascha har været spærret inde i sit fangehul i et par måneder, beder hun sin bortfører, ’gerningsmanden’, som hun konsekvent kalder ham, om at give sig et knus. Hun kan ikke holde ud, at ingen rører ved hende. På selve den dag, hun var blevet bortført på vej til skole, bad hun ham om aftenen om at blive puttet og få et godnatkys og en godnathistorie.
LÆS MERE Kampusch: Jeg bad endda min bortfører om et godnatkys
Hun var ti år, og hun blev nede i den specialkonstruerede kælder under et nydeligt hus i en forstadsgade i Wien i otte et halvt år, indtil hun i august 2006 flygtede fra sin bortfører Wolfgang Priklopil, som umiddelbart derefter begik selvmord.
Nu har hun skrevet sin forfærdelige historie. Fra begyndelsen, den utilpassede og småtykke Natascha, som hører om små piger, der bliver bortført, og tænker, at det risikerer hun i hvert fald ikke, for hun er hverken blond eller pæn som dem.
Skaldet og i undertøj
Alligevel skete det – måske havde bortføreren netop udset sig hende, fordi han så et usikkert og ulykkeligt lille barn – og så gik alle årene, og en hel verden fulgte med, da hun befriede sig selv, som hun udtrykker det.
Hun løb simpelthen væk i et ubevogtet øjeblik, da havelågen stod åben. Væk fra en vanvittig mand, der ønskede hende som sin ejendom og sin slave, som sultede og bankede hende og lod hende arbejde hårdt i sit hus – i flere af årene var hun klippet skaldet og kun iført undertøj, for så kunne hun jo ikke løbe væk, sådan som hun så ud.
