Mod slutningen af sit portræt af Ruslands gådefulde leder, Vladimir Putin, konstaterer Samuel Rachlin, at det nu er lige så svært at se og forstå, hvad der foregår i den russiske ledelse, som dengang man var henvist til den kremlologi, han vittigt – og præcist – kalder »en krydsning mellem astrologi og kaffegrums«.

Rachlin udelukker ikke, at vestlige efterretningstjenester er blevet bedre til at gennemskue spillet og magtkampene bag Kremls mure. Jeg tvivler – det samme gør vist Rachlin. For når ikke engang de involverede kan se mange dage frem i egne karrierer og Ruslands status, hvordan skal udenforstående så kunne?