Okay, hånden på hjertet: Det er svært at stå for Abdels charme. Man er allerede på fornavn med ham fra første side i dette sympatiske tegn-og-fortæl-projekt om alt det, der ikke er særlig særligt ved Abdel og hans familie. De palæstinensiske forældre har prøvet at passe ind og leve et almindeligt liv med børn, naboer, falafel- og brunsvigerbytning og alt det andet, man gør i provinsen, hvor folk kommer hinanden ved og lader politikerne om at skabe splid langt væk fra ligusterhækkene.
Abdel siger det selv: Det danske bogmarked er ved at flyde over med en slags bekendelseslitteratur fra folk, der bliver stuvet ind under kategorien ’muslimer’. Hans bog er hverken »et oprør fra ghettoen eller et blik bag sløret«, skriver han.
