Selskab for Ligestilling – tidligere Kvindeligt Selskab – fylder 25 flotte år, og i den forbindelse er der udgivet et festskrift over foreningen. 10 stiftere, oldfruer, bestyrelsesmedlemmer og forkvinder m/k har bidraget med beretninger om deres virke i selskabet, og disse anekdotiske fortællinger viser desværre alt for godt, hvorfor den slags festskrifter sjældent har relevans i den brede offentlighed. Det er ganske enkelt ikke interessant eller sprængfarligt nok.
Kvindeligt Selskab var, da det blev stiftet i 1991, en støtteforening for Kvinfo, der især fokuserede på kulturelle arrangementer, aktivisme og store fester med både Dior-læbestift, stiletter og glimmer. F.eks. blev der i 1993 afholdt en stor fest i Cirkusbygningen i anledning af 8. marts, der fik en del hug for mængden af champagne og det snævre udvalg af talere.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























