Hvis man ser ud af vinduet, kan man se lyset, der falder blinkende på Øresunds bølger. I forgrunden afløser det ene tog det andet og bumler ind og ud af den gamle station. Hvis man zoomer helt ind, kan man få øje på en spindende kat, der strækker sig i stolen, og se røgen fra en tændt King's, uden filter, som stiger op i rummet. Bag røgen sidder manden Per Kofod. Og dermed forlaget Per Kofod, der siden 2001 har haft adresse i Helsingør, i toppen af et gammelt bindingsværkshus. Venskaber Her kører Per Kofod ene mand sit forlag med lidt hjælp fra venner og bekendte. For hvis der er noget, der ud over litteraturen har en central placering for den afslappede og imødekommende mand, er det de personlige venskaber. Eller sagt på en anden måde: Hos forlaget Per Kofod går venskaber og bøger hånd i hånd. »Venskaber betyder meget for mig. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man tager forfatterne med hjem til sig selv, så de bliver en del af familien«. »På den måde adskiller jeg ikke forlagets ydre ansigt og mit personlige ansigt«. »Det bliver blandet sammen, og det har jeg altid forsøgt at gøre«. »Det hele kan ikke gøres op i kroner og ører. Det handler også om så meget andet«, forklarer forlagsejeren. Pris: 1 krone Det er altså ikke salgstal og kølig forlagsvirksomhed, der stråler ud af øjnene på Per Kofod. Selv om han indrømmer, at økonomien skal have en nogenlunde sund form, for at forlaget kan blive ved med at eksistere. Og det er en erfaring, Per Kofod har lært på den hårde måde. For det har ikke været en dans på roser hele vejen siden forlagets dåb i 1986. I midten af 1990'erne var økonomien så dårlig, at Per Kofod blev nødt til at fungere under Egmontgruppen i et par år. Men måske netop pga. Kofods venskabelige facon fik han i senere og bedre tider lov til at købe forlaget tilbage. »Til en temmelig fordelagtig pris«, som han siger. Egmont satte nemlig prisen til 1 krone. Nye rum Med visheden om, at økonomien trods alt er afgørende for hans eksistensgrundlag, udgiver Per Kofod også underholdningslitteratur. »Det er måske ikke det, vi kalder rigtig litteratur, men så længe det er god underholdning, synes jeg, det er i orden. Og hvis jeg ikke udgav den genre, kunne det slet ikke hænge sammen. Det er jo først og fremmest underholdningslitteraturen, dvs. bestselleren, der giver økonomisk afkast i Danmark og verden i dag«. Men Per Kofod har aldrig udgivet noget, han ikke selv mente var god litteratur. Og det har altid været skønlitteraturen, han har følt mest for, både den danske og den udenlandske, selv om der også med jævne mellemrum sendes foto- og debatlitteratur i trykken. »Skønlitteraturen bringer læseren ind i nogle andre og nye rum, hvor man får nogen oplevelser, som man måske ellers ikke ville have fået. Og det er det, den gode roman kan, udover at fortælle en god historie. Jeg går altid efter den gode velskrevne og underholdende historie, og det vigtigste er, at den også starter godt«. Og det gør mange af de romaner Per Kofod udgiver. Han udgiver i dag vægtige udenlandske og danske navne som bl.a. Niels Brunse, Anna Gavalda, Siri Hustvedt og Paul Auster. Forfatterskaber han selv har startet i Danmark. Og som alle er gode venner. Særligt Paul Auster er gennem tiderne blevet en nær ven. Ukendte Auster Da samtalen drejer ind på Paul Auster, kommer Per Kofod i tanke om noget. »Lige et øjeblik«, siger han og forsvinder gennem køkkenet ind i stuen. Han kommer tilbage med første udkast til Austers kommende roman. Et manuskript skrevet på skrivemaskine. Paul Auster bryder sig, lige som Per Kofod, ikke om computere. »Prøv at læse de første 20 linjer«, siger han imponeret. »Han er bare så god til det der med begyndelser. Man bliver fanget lige med det samme«. Per Kofod har lige fra starten været den forlægger i Danmark, der har udgivet Paul Auster. Og selv om det i dag er en god forretning, var det bestemt ikke tilfældet med Brooklyn-forfatterens første oversatte udgivelser i Danmark. »Da jeg udgav hans 'New-York-triologi', var det med betydeligt underskud, og oplagene var meget små. Men sådan er det jo næsten altid med nye og ukendte forfattere. Inden de bliver kendte, er det altid en underskudsforretning«. Læderjakker og cowboybukserHvordan startede hele historien med Paul Auster?

»Vi mødte hinanden under Frankfurt-bogmessen i 1987, og der havde jeg netop, gennem hans litterære agent, købt hans 'By af Glas' til udgivelse i Danmark. Der var på messen blevet afsat et kvarters tid til, at jeg kunne møde ham, og jeg gik over for at hente ham ved den stand, han stod ved«. »Han var en meget flot mand og stod omgivet af smukke kvinder, så det var selvfølgelig svært for ham at løsrive sig. Men til sidst slap han fri, og vi fulgtes over til min stand, som jeg det år bl.a. delte med Rosinante Forlag«. »Her blev det ene kvarter hurtigt til to timer. Vi drak en flaske vin og snakkede om alt muligt andet end litteratur. Vi snakkede om vores koner, børn og sport. Han er meget optaget af baseball, og jeg har en stor lidenskab for fodbold«. »Vi havde det altså rigtigt hyggeligt, kemien var der bare. Vi havde begge læderjakker, cowboybukser og støvler på - så på den måde svingede vi meget godt. Siden er vi blevet meget nære venner«. »Auster udkommer efterhånden i 40 lande, men i øjeblikket udkommer han først i Danmark. Og det er delvist, fordi han er en god ven, men også fordi han gerne vil støtte de mindre sprogområder«. Et liv med bøger Venskaberne med forfattere og andre forlagsfolk sætter store aftryk i de udgivelser, der kommer fra Per Kofods forlag. Paul Auster anbefalede ham bl.a. Céline Curiols roste debutroman 'Det lyserøde rum', og på samme måde leder det store internationale netværk, Kofod efterhånden har fået opbygget, ham ofte på sporet af nye udenlandske udgivelser. Og Kofods netværk er stort, da hans karriere mildt sagt ikke først startede, da han oprettede sit eget forlag. Faktisk havde han på det tidspunkt erfaringer nok til mindst tre. Selv om Per Kofod er glad for begyndelser, er det svært at sætte fingeren på, hvor præcis hans livslange forhold til bøgerne begyndte. Men der var stensikkert noget, der rykkede ved teenageren Per Kofod, da han på sine spadsereture ved sin fars bopæl på Tranekær Slot gentagne gange faldt i snak med en Jæger. Nærmere bestemt digteren Frank Jæger. Ingen skrivekløe Der skete også noget på Krogerup Højskole, hvor Kofod kom ind på livet af forstanderen og digteren Ole Wivel. Og med hans anbefaling i lommen kom til Paris, hvor han begyndte at arbejde på det dansk ejede forlag Les Presses de la Cité. I Paris fik Kofod bl.a. inspirationen til Husets bogcafé i Magstræde, som åbnede i København i 1970, som Danmarks første bogcafé. Hjemme igen arbejdede han først hos Gyldendal, var forbi fagbladet 'Bogmarkedet' og opstartede i 1975 Informations forlag, hvor han bl.a. stod bag markante udgivelser som Jacob Holdts 'Amerikanske billeder' og Alex Haleys 'Rødder'. Men toget stopper ikke her. Per Kofod skulle også forbi både forlaget Albatros, radioprogrammet 'Perspektivkassen' og et 3-årigt ophold som forlagschef hos Fremads Forlag, før han startede sit eget forlag. Og hvorfor var det egentligt så påtrængende at starte sit eget forlag, når han nu kunne få arbejde hvor som helst? »Jeg er nok bare lidt for selvstændig. Jeg kan godt lide selv at bestemme«, lyder det enkle svar. Og nu er livet med bøgerne blevet en livsstil, fortæller Per Kofod. Han kan simpelthen ikke lade være. Har du aldrig selv haft skrivekløe?

»Aldrig. Flere har gennem årene opfordret mig til at skrive mine erindringer. Men jeg overlader det at skrive til dem, der har forstand på det«.