Det skete i 1949, men Richard Ford husker det krystalklart. Det var her, forfatteren Richard Ford blev født. Hans mor og far står uden for gourmetrestauranten Antoine's i det franske kvarter i New Orleans. De er ophidsede og råber ad hinanden. Faderen maser sin hustru op imod væggen på restauranten. Hun græder, og de skændes højlydt. En fem-årig Richard Ford ser til. Undrende. Forklaringer slår ikke helt til I dag er han 61, og han spekulerer stadig over, hvad det var, der foregik mellem hans far og mor dengang. Var de bare fulde? Havde faderen lagt an på en anden kvinde? Havde moderen været utro? Eller var de bare sure på hinanden? Richard Ford har ingen anelse om, hvad der skete. Men han kan heller ikke lade være med at konstruere historier, der kan indkredse en forklaring. »Det er den slags, der gør nogle til forfattere. Når vi ser sådan en episode, ser vi et mysterium, hvor de normale forklaringer ikke helt slår til. Derfor skriver vi os hen imod en oplevelse, hvor vi måske får tilfredsstillet vores nysgerrighed«, fortæller Richard Ford. Mangfoldighed af synder Uden for USA er han mest kendt for romanerne 'Sportsjournalisten' og 'Uafhængighedsdag'. Næste år bliver trilogien komplet med romanen 'Som landet ligger'. De to første bøger om journalisten og ejendomsmægleren Frank Bascombes liv har foreløbig indbragt forfatteren Pulitzerprisen og PEN/Faulkner-prisen. I øjeblikket er Ford dog i København for at fortælle om sin nyeste bog på dansk, historiesamlingen med den noget usexede titel 'Kvalitetstid'. En samling, der på amerikansk hedder 'A Multitude of Sins' - en mangfoldighed af synder - hvad der er noget mere dækkende for bogens indhold, eftersom den indeholder en serie historier om alt det, kvinder og mænd forventes at afholde sig fra, når de er gift. Basalt menneskeligt og beskidt 'Scener fra et utroskab', som Informations anmelder forleden skrev. Dén titel ville Ford ikke bryde sig om, for han synes, historierne i 'A Multitude of Sins' bliver mindre interessante, hvis man læser dem alene med den optik. »De bliver mere interessante, hvis man siger, de handler om noget basalt menneskeligt og beskidt. Faktum er, at folk gør det, personerne gør i disse historier, nat og dag, konstant. Også selv om de meget stærkt føler, at de ikke burde gøre det«. »Hvis man vil forsøge at forstå, hvad der foregår mellem kvinder og mænd, må man skubbe den moralske fordømmelse til side og bare lade sig påvirke af historierne i bogen. Det interesserer mig at beskrive, hvordan vi mislykkes i forhold til hinanden«. »At få et sprog, som viser, hvordan vi mislykkes. Gennem historierne forsøger jeg at fortælle det på en måde, vi ikke kan i dagligsproget«, siger Richard Ford. Tæv I en af historierne lader han en mand stå på Grand Central Station i New York, og pludselig ser han manden, hvis kone han havde en affære med halvandet år tidligere. Det endte dengang med, at han fik tæv af manden og blev smidt ud i natten. Nu kan han ikke dy sig for at henvende sig til elskerindens mand, og selv om de kun taler sammen et par minutter, står det bagefter klart, at en familie efterfølgende fik revet tæppet væk under sig. I fortællingen siger hovedpersonen: »Fra enhver synsvinkel, undtagen på nært hold som jeg så det fra, var det almindelig utroskab - opløftende, spændende og så, efter kort tid, da vi havde krydset kontinentet adskillige gange og forårsaget ulykke, skam og hjertesorg for så mange mennesker som muligt, blev det skuffende og uværdigt og til slut næsten katastrofalt for de samme mennesker«. Ordene er ikke kun hovedpersonens, for Richard Ford rejser sig på et tidspunkt for at kunne læse netop den passage op under interviewet. Samfundet kigger påI en anden af dine historier sidder en mand og en kvinde i en restaurant. De er ved at gå. I et lille vindue i køkkendøren står en kvinde. Hun kan se, hvad de har gang i, og blinker til manden. Er det forfatteren, der står og ser på? »Nej, det er samfundet. Det er verden, der kigger på parret, og verden tager fejl. Verden ved ikke, hvad de to har sagt til hinanden, og hvad de føler. Det er det privilegium, fortællingen har«. »Verden har kun sit normale sprog og sine konventionelle bedømmelser, så verden bliver i stand til at gå videre. Så runde pinde passer i runde huller. Når der sker noget andet, så siger samfundet, at det er forkert«, siger Richard Ford. Vores eget ansvar Han har kendt sin egen hustru, Kristina, i snart 42 år, og de har været gift i 37. Og 'A Multitude of Sins' er, bedyrer han, ikke historien om Richard Fords eget liv. »Jeg har aldrig brugt et sekund af mit liv på at spekulere over, hvorvidt jeg elsker min kone. Til gengæld har jeg fundet ud af, at når noget går galt i et forhold (og meget kan gå galt på 42 år), så skyldes det næsten altid noget i mig. Eller i hende«. »Ikke fordi vi hver især har gjort noget forkert. Det var som regel noget, der opstod i os selv. Noget vi selv var ansvarlige for. En kendt person har engang sagt, at der inde i os altid er en grænseløs afstand til andre, og ægteskabet forsøger at skabe den opfattelse, at to meget forskellige mennesker kan forenes, blive til en enhed«. »Det er da en flot tanke, men vis mig det ægteskab, hvor to mennesker bliver til et. Mennesker tilpasser sig, men nogle gange passer de bare ikke sammen, selv om de elsker hinanden«. »De begynder at føle sig indespærrede eller formålsløse, og det er ikke nogens skyld. Derefter bliver de skilt eller finder en anden, hvorefter de transporterer deres problemer videre til et nyt sted«. Man risikerer at falde i afgrundenHvordan ser du selv på utroskab? Samfundet kan ikke lide det? »Jeg ville aldrig selv bruge ordet, og jeg forsøger at se på det så fordomsfrit som muligt. Mine historier handler om mennesker, som mislykkes af mange forskellige grunde. Fordi de er uærlige, ligeglade, uinteresserede, fraværende, ufølsomme eller løgnagtige«, siger Ford. Hans fortællinger handler i vidt omfang, hvad der sker efter det ægteskabelige sidespring. Efter løgnen, bortforklaringen, tomrummet, kaos. Og Ford ved godt, det er historier, som kan sende en dyne af melankoli ind over læserne, fordi sidespringet i hans historier sjældent gør hovedpersonerne specielt lykkelige. Slet ikke bagefter. »Historierne skal ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men de kan vise dig, hvad der sker med personer i netop deres situation. Måske vil det samme ikke ske for dig. Men måske vil det. Det er historier, som siger, hvad der kan ske for folk, der bevæger sig ud på kanten«. »Det er historier til skræk og advarsel. Man risikerer at falde i afgrunden«, siger Richard Ford med henvisning til bogens sidste fortælling, der ikke uden grund hedder 'Afgrunden' og foregår i Grand Canyon. Terror Richard Fords bog udkom i USA i 2001. Siden da har han forberedt sig på eller skrevet på sin kommende roman. Faktisk regner han med at kunne sætte punktum for første gennemskrivning af manuskriptet i løbet af seks uger. I flyet på vej til Danmark har han siddet og skrevet notater til slutningen på romanen, der på et tidspunkt tegnede til at blive på 900 sider. »Jeg satser på, at den kan holde sig på cirka 500 sider, hvilket vil sige på størrelse med 'Uafhængighedsdag'«, fortæller Richard Ford. Romanen foregår i 2000, og det er bestemt ikke tilfældigt. Den kommende roman - og dermed trilogien - slutter ret usædvanligt med en indledning. Det skyldes, at Richard Ford ser bogen som en optakt til begivenhederne i USA 11. september 2001. Et USA efter terrorbomberne, der ikke alene afsatte sig spor i New Yorks gadebillede, men også i amerikanernes bevidsthed. 1960'er-roman på vej »Jeg måtte spørge mig selv, om jeg kunne skrive en roman, der foregik i USA efter 11. september, og svaret var nej. Nogle af mine forfatterkolleger er begyndt at skrive om 11. september, og det er fint med mig, men jeg reagerer alt for langsomt til at kunne skrive om det allerede«, siger Richard Ford. Det varer formentlig en rum tid, før han som forfatter når til at skrive om USA i 2001 og fremefter, for efter 'Som landet ligger' regner han med at realisere et romanprojekt, han begyndte på i 1989. Romanen skal hedde 'Canada' og handle om en mand, der i 1960'erne - efter stridigheder med de amerikanske fagforeninger - flygter til Canadas Saskatchewan-provins.