Selvfølgelig kan den tyrkiske kultur smelte sammen med kulturen i EU-landene. Digteren Henrik Nordbrandt, som i en årrække boede i Tyrkiet, er slet ikke i tvivl. Kulturel smeltedigel »Grækenland er jo med i EU, og tyrkisk og græsk kultur har været blandet siden omkring år 900«. »Når vi i dag taler om græsk kultur, er det i meget høj grad også tyrkisk og byzantinsk kultur«. »Der eksisterer en enorm kulturel smeltedigel, som går over 1.000 år tilbage«. »Fremmedelementet er islam, men det har man jo haft i Europa i mangfoldige år, og man kan nævne masser af eksempler på, hvor de to kulturer er blevet blandet og har påvirket hinanden«. Uddannelse til kvinderHvad bliver det største problem? »Det bliver befolkningstilvæksten, men her taler vi om et problem i Østtyrkiet«. »Her lever folk i et stammesystem, hvor stammen altid er meget stærkere end individet, og hvordan kommer man det til livs?«. »Det gør man ved uddannelse, og især ved uddannelse til kvinderne, og hvis man kan bruge 100 milliarder dollar på at fjerne en diktator i Irak og indføre et demokrati, som i stedet er blevet til et anarki, så må man også kunne bruge nogle milliarder euro på at investere i uddannelse til især kvinderne i Østtyrkiet«. Vesttyrkiet er vestligt »Vesttyrkiet er slet ikke noget problem, for her har en stor del af den velstillede overklasse - det er måske 20 procent af befolkningen - en livsstil, der svarer til den, man finder hos de velstillede i Skandinavien«. »Det gælder også områder som moral og religion«. »Folk går godt nok i moskeen, men de gør det til begravelser, og det er så dét«. Stabil nabo til EUHvad er problemet i Østtyrkiet? »Det er her, man har disse stammesamfund, hvor individet ikke spiller nogen rolle, og det er her, man også har æresdrabene«. »Når en kvinde bliver slået ihjel af en far eller en bror, så begår mændene ofte selvmord bagefter, fordi presset fra stammen er så stærkt«. »Her gælder det igen, at der er brug for uddannelse, uddannelse og uddannelse. Men hvis man kunne få disse ting ordnet, kunne Tyrkiet blive et fantastisk stabilt land i den region, hvor Tyrkiet under alle omstændigheder er nabo til EU, uanset om landet bliver optaget eller ej«. Islamistisk regeringDu har selv været meget kritisk over for islam. Når man skal vurdere landets mulighed for at blive EU-medlem, hvor stor en rolle spiller det så, at landets altdominerende religion er islam? »Det er tyrkerne jo selv uenige om. Du kan ikke åbne en avis på hverken venstre- eller højrefløjen uden at se den diskussion hver eneste dag. Islam har en stor betydning«. »Man kan sige, at Tyrkiet i princippet er et sekulært land, men religionsministeriet er et af de ministerier, der får flest penge fra staten, og man har en islamistisk regering. Spørgsmålet er, hvor islamistisk den egentlig er. Det kan ingen rigtig finde ud af. Inklusive muligvis regeringen selv«. Råstoffer og kulturel forskellighedNår folk anbefaler, at EU skal optage Tyrkiet, så virker det mest, som om EU skal gøre det, fordi Europa så ellers vil få problemer med Tyrkiet eller den tyrkiske verden. At vi måske risikerer at skubbe Tyrkiet fra os. Det er de færreste, der taler, som om de brændende ønsker sig at blive partner med Tyrkiet. »Det skyldes, at der ligger en latent angst for islam i Europa. Jeg kan godt forstå det, men på samme tid ligger der en angst for kristendommen i de muslimske lande. Muslimerne husker jo kollektivt de store korstog, som var blodige affærer, der blev startet af de kristne. Nogle af de meget blodige kapitler i verdenshistorien. Det husker muslimerne«. Hvorfor mener du selv, Tyrkiet bør med i EU? Hvad kan landet bidrage med? »De kan bidrage til den kulturelle forskellighed, og de kan bidrage med en masse råstoffer i landet, som slet ikke er udnyttet endnu«. Kristen klubHar tyrkerne selv en idé om, hvorfor EU mener, man skal overveje at optage Tyrkiet? »De siger, at EU opfører sig som en kristen klub, hvad EU også gør, og det er efter min mening den helt store fejl. Man stiller hele tiden islam og kristendommen op over for hinanden«. »Jeg så jo gerne det hele afskaffet, altså religionen, men på begge sider falder man hele tiden tilbage på nogle gamle, religiøse forestillinger om de andre. Nogle forestillinger, man egentlig burde have afskaffet«, siger Henrik Nordbrandt.