Farlige fanatikere har altid eksisteret. Og optræder - ud over i religiøse forklædninger - også på fodboldstadionet, blandt idoldyrkere og i chatrummet. Men trods mangfoldigheden har de det til fælles, at de føler sig svigtet eller misforstået. Og at de er umulige at tale til fornuft. Andre normalitetsbegreber Det er konklusionen i Henrik Day Poulsens nye bog 'Fanatikere', der udkommer i dag. En bog, hvor vi følger syv fiktive personer, der er inspireret af forfatterens dagligdag som psykiater. Syv personer, der enten skrider fra Normaldanmark over i fanatismen, eller som allerede befinder sig i en ganske anden verden med helt andre normalitetsbegreber. Kristen sekt Vi hører om den ganske almindelige teenager Sebastian, der på sin første udlandsrejse - en surftur til Hawaii - bliver ladt i stikken af sin bedste ven Ole. Og samlet op af en kristen sekt, der efter lidt benarbejde får ham til at myrde en kendt læge, der udfører aborter. Om den velintegrerede Mehmet, der i starten tager afstand til de andre indvandrerdrenge, der med lige dele dumhed og desperation bruger Koranen til at legitimere deres had til Danmark. Hadet som drivkraft Men Mehmets folkeskole skelner ikke imellem ham og resten, og så tager forandringen fart. I løbet af kort tid er Mehmets verdensbillede så revurderet, at han udløser en bombe i IC3-toget under Storebælt. Sådan fortsætter de små historier. Om voldsmanden Peter, der selv ser sig som fodboldfan. Ovenstående personskildringer handler dybest set om det samme. Om mennesker, der føler sig svigtet eller misforstået af samfundet og derfor finder nye fællesskaber, hvor hadet til omverdenen er drivkraften. Børneglad eller... Men Henrik Day Poulsen bruger også personer uden noget netværk som eksempler på fanatikere. For eksempel Anna, der er fuldstændig opslugt af popstjernen Justin. Ganske hurtigt bliver hun mere og mere fanget af jagten, for Justin svarer ikke på hendes gaver og breve. En jagt, vi med normalitetsbrillerne på snarere ville karakterisere som en grov forfølgelse, der får tragiske konsekvenser for Justin. Og om den seksuelt frustrerede Lasse. Engang var han folkeskolelærer, men en misforståelse gjorde ham til forhenværende. I dag er Lasse fuldstændig besat af chat-rooms og datingsider på internettet. Børneglad, betegner Lasse sig selv. Samfundet kalder ham pædofil. »Fællesstrækket er, at de alle er fuldstændigt optaget af en enkelt sag og slet ikke interesserer sig for noget som helst andet«, siger Henrik Day Poulsen. »Og når du først er helt derude, er det fuldstændig omsonst at tro, at du vil dialogen«, siger han og henviser til den danske Guantánamo-fange, der lovede amerikanerne at droppe sin kamp, hvis han kom ud. For derefter at glemme løftet igen, så snart han var fri. Demokratiet i farezonen Det er det, Henrik Day Poulsen vil vise med bogen. At fanatismen har sin egen indre logik, og at det findes på mange flere niveauer, end vi normalt beskæftiger os med. Og at det skal tages i opløbet, hvis det skal have nogen effekt. »Vi kommer aldrig nogensinde fanatikerne til livs. Men samfundet skal have en større bevågenhed over for grupperne og skride noget tidligere ind. Så kan vi måske mindske antallet«, siger Henrik Day Poulsen, der i samme åndedrag kalder sit budskab »noget pessimistisk«. I indledningen skriver du, at de humanister, der gemmer udviste flygtninge, er 'humanistiske fanatikere'. Og du har en case med en sortseende samfundskværulant, du også karakteriserer som fanatiker. Er der ikke en fare i, at alle, der ikke vil samfundets normer, eller bare er en pestilens, ender på hylden for fanatisme? »Det kan du sige. Men de humanistiske fanatikere accepterer ikke de gældende demokratiske regler. De laver deres helt eget regelsæt. Og det kan danne præcedens for andre«. »Kværulanten er selvfølgelig mere harmløs, skønt han virkelig irriterer sine omgivelser. Og så lever han op til definitionen, for han har viet hele sit liv til en enkel sag og nægter at lytte til nogen«, siger Henrik Day Poulsen. »Og hvis du ikke vil dialogen, fornægter du hele kernen i det pluralistiske demokrati. Det er det, der er farligt«.