Hvad læser du i øjeblikket?

»Jeg er lige gået i gang med Pierre Clastres' 'Chronicle of the Guayaki Indians', som er en sociologisk analyse af en paraguayansk indianerstamme. Bogen har en lidt pudsig forhistorie. Paul Auster oversatte den til engelsk, men forlaget gik konkurs, og oversættelsen, som kun fandtes i ét eksemplar, forsvandt. Adskillige år efter dukkede manuskriptet på mystisk vis op i et antikvariat, og bogen kunne nu udgives. Det er en hel Paul Auster-skæbnefortælling. Clastres har en fantastisk evne til at skrive om indianernes virkelighed, så man forstår dem og får indblik i dem på en lidt anden måde, end den hvide mand har været vant til at bedømme 'de ædle vilde'«. Hvad har været din største læseoplevelse det seneste år?

»Det har været Jens Andersens biografi om H.C. Andersen, som jeg har fulgt tilblivelsen af gennem flere år. Jeg var endda så frejdig at forudse bogens succes over for forfatteren, men han holdt forventningerne på et mere beskedent niveau. Den er velskrevet og ekstremt underholdende, og den tegner et nyt billede af en mand, som, vi fejlagtigt tror, vi kender. Jens giver nogle meget overbevisende bud på de mere gådefulde sider af Andersen. Bl.a. beskrives forfatterens gådefulde seksualitet ud fra datidens normer om, hvordan mandevenskaber kunne være«. Hvilken bog har betydet mest for dig?

»Johannes V. Jensens 'Kongens fald'. Den blev af både Politiken og Berlingske Tidende kåret som århundredets bedste danske roman. For det første er det en fantastisk bog skrevet af et helt unikt talent. For det andet har bogen betydet meget for mig, fordi jeg er bogsamler og sidder inde med et løsrevet omslag fra førsteudgaven fra år 1900. Jeg fandt det tilfældigt i en bunke storskrald, og det interessante er, at der på omslaget står: »Distriktsdyrlæge H. Jensen, Farsø«, som var forfatterens far. Forfatteren har altså selv stået med dette eksemplar i hånden og overrakt det til sin far. Jeg elsker den slags. Jeg elsker bøger med dedikationer og med breve og avisudklip indeni, og det betyder meget for mig at eje dette eksemplar. Det er et spændende relikvie«. Hvilken bog var den første, du læste?

»En børnebogsforfatter, jeg læste meget tidligt, og som jeg altid vender tilbage til, er den store billedbogsmester Egon Mathiesen. Man plejer at fremhæve 'Mis med de blå øjne', men en lidt overset bog er 'Blå mand', som er unik ud over enhver grænse. Mathiesen kunne lave rim og remser på den mest underlige, rytmiske, lidt jazzagtige måde. Han var en del af det kulturradikale miljø, der hyldede former, frie farver, rytme og musik i kunsten. 'Blå mand' er en slags avantgardebørnebog«. Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?

»Visse dage ville jeg ønske, at jeg bare nåede at læse avisen. På sådanne dage er det lidt ambitiøst at ønske, at man havde læst 'På sporet af den tabte tid', 'Ulysses' og 'Forbrydelse og straf'. Hvis jeg skal svare mere realistisk, kunne jeg godt tænke mig at læse H.C. Andersens debutbog 'Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829'. Denne bog har været lidt overset og har tidligere været uopdrivelig. Ingen har interesseret sig for den, fordi man opfatter H.C. Andersen som en eventyrfortæller for børn, men denne bog er dels et meget selvbevidst forvarsel om, hvad vi kunne vente af den unge mand, dels et frontalangreb på den bedrevidende kritikerstand, hvilket altid er underholdende, når man selv giver sig af med at bedømme andres kunstværker«.