Hvad læser du i øjeblikket?

»Jeg læser Marie Hamsuns 'Regnbuen'. Det er en beskrivelse af hendes samliv op til 1930'erne med Knut Hamsun. Læsningen er inspireret af, at jeg har været meget optaget af Thorkild Hansens fremragende bog om Knut Hamsun. Fordi den er et monument over menneskenes fejltagelser. Thorkild Hansens bog sætter virkelig ens egne fejltagelser i relief, og det er en god bog, der har spillet en stor rolle for mig«. Hvad har været din største læseoplevelse i år?

»Det har været en genlæsning af Vilhelm Mobergs 'Udvandrerne'. Den er på mange måder en meget interessant og dybtgående bog. Lidt syd for Veksø i Sverige ligger der en lille landsby, der hedder Åkerby. Her findes noget, der hedder Åkerby vejskel, og fra 1846 mødtes udvandrerne her hvert år i april. Og så startede de en rejse i deres hestevogne. Langs byerne på Sveriges kyst, videre til København og videre over oceanet. De var på vej til Amerika. Og videre kom de. Først til Månen og nu snart til Mars. De startede i hestevogne, og de byggede et land på godt og ondt. Derovre rejste de ud i universet, mens vi herhjemme i Danmark diskuterede, om mænd skal hjælpe til med at vaske op. Jeg grunder over det næsten dagligt, specielt i den her tid. Det er en utrolig kraft, den nation har. På godt og ondt - jeg er ikke blind«. Hvilken bog har betydet mest for dig?

»Det er Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'. Fordi det er en bog om drømme forbundet med arbejde. Per er fanget i en konflikt mellem de forbavsende muligheder, livet byder os, og den arv, han bærer fra sit hjem, der er en præstegård i en østjysk by. Per når ikke at realisere sin drøm. Han ender som vejassistent i Thy, men aldrig har vejene været i så fin orden. Heidenstams vidunderlige digt afspejler på smuk vis Lykke-Per, synes jeg: »Det er stoltere at vove et terningekast, end at segne med sluknende lue. Det er skønnere at lytte til en streng, som brast, end aldrig at spænde en bue««. Hvilken bog var den første, du læste? »Det kan jeg lige så tydeligt huske. Det var Torry Gredsteds bøger 'Paw' og 'Paw i urskoven'. De tjente på mange måder som inspiration til legene derhjemme i Frisenborgskoven, og det er dejlige bøger. Jeg tror, at jeg må have været omkring ni, da jeg læste dem - det må have været i enten 1938 eller 1939«. Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?

»James Clarke Maxwells 'A Treatise on Electricity and Magnetism'. Den bog er uden sammenligning den mest afgørende, der er publiceret i det 19. århundrede. Jeg har læst betydelige dele af den, men aldrig den hele i ro og mag. Den åbnede simpelthen for vores nuværende forståelse af universet og skabte baggrunden for den enorme tekniske udvikling, vi har set. Bogen er næsten som en uigennemtrængelig jungle, men den indeholder også junglens enorme, næsten eksplosive, frodighed. Der er det ene glimt efter det andet af genialitet og indsigt, men den er meget svær at læse«.