Hvad læser du i øjeblikket?
»Lige nu må jeg med skam indrømme, at jeg ikke har tid til at læse andre bøger end min egen. Sagen er den, at jeg rejser verden rundt og præsenterer min bog, og til det formål er det faktisk nyttigt indimellem at slå detaljer efter eller genlæse passager for at have dem præsent. Derudover får jeg tid til at læse aviser og blade, men jeg har ikke luft til lige nu at engagere mig dybt i læsningen af en anden bog«. Hvad har været din største læseoplevelse i det seneste år?
»Det må ubetinget være Louise Levathes 'When China Ruled the Seas'. Mange af mine kritikere siger, at jeg skylder hende alt. Og de har ret. Hun har lavet hele det tunge akademiske arbejde, som jeg i vidt omfang har ladet mig inspirere af. Jeg havde aldrig kunnet skrive min bog, hvis ikke hun havde skrevet sin. Så vidt jeg forstår, kan hun ikke lide min bog, som hun finder alt for populær. Jeg kan dog ubetinget anbefale hendes værk, som er medrivende læsning og i øvrigt har været en god inspirationskilde for mig«. Hvilken bog har betydet mest for dig?
»Uden tvivl bibelen, især det gamle testamente. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg egentlig har læst værket i sin helhed, men jeg har i mange år, når jeg sejlede rundt omkring på lange togter, haft for vane at læse passager og kapitler for at forstå det, der, uanset om man er troende eller ej, må siges at være fundamentet for den europæiske kultur. Rent sprogligt er der tale om et mesterværk«. Hvad var det første du læste?
»Det husker jeg ikke præcis, men jeg har en klar erindring om, at Rudyard Kiplings bøger var dem, der gjorde størst indtryk på mig som dreng. Jeg er født i Kina, hvor min far arbejdede, og både han og min mor havde tilbragt dele af deres egen barndom i Indien, som jo var en del af det britiske imperium. At læse Kipling var en stor motivation for mig. Hans bøger var den egentlige grund til, at jeg brændende ønskede at blive britisk officer i Indien ligesom mine bedstefædre. Da Indien fik sin selvstændighed i 1948, hvilket jeg den dag i dag begræder, oplevede jeg mit livs største skuffelse, også selv om jeg kun var lige knap 11 år«. Hvilken bog ville du ønske, at du havde læst?
»Der er ikke noget bestemt værk, jeg har gået og savnet at læse. Men jeg indrømmer, at jeg meget gerne ville være mere vidende om den klassiske filosofi. Sokrates' dialoger burde jeg give mig i kast med på et eller andet tidspunkt«. Hvilken bog ville du fraråde at læse?
»Ingen. Jeg mener, at alle bøger er til for at blive læst og diskuteret. Hitlers 'Mein Kampf' og Lenins værker kunne man da godt fraråde til let bevægelige sjæle, men det er meget imod min natur. Man må blot sørge for selv at udvikle og opstille bedre argumenter, end man finder i bøger med de budskaber, man ikke bryder sig om«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























