Hvad læser du i øjeblikket? »For tiden er jeg i gang med at læse en masse til mit arbejde på Det Historiske Hus. Det er meget om besættelsestiden, om sabotage og modstandsbevægelsen, og det er især erindringslitteratur. Ved siden af det er jeg også i gang med Jonathan Spences Mao-biografi. Jeg skrev speciale om alliancen mellem Kina og Sovjetunionen, så jeg kender stoffet godt i forvejen, men Spence er en meget god historiker, så det er alligevel ret interessant at få det genopridset«. Hvad er din største læseoplevelse i det seneste år? »Det tror jeg er 'Gulag og glemsel' af Bent Jensen. Jeg har haft Bent Jensen som underviser på Syddansk Universitet i Odense, og jeg synes, at det her er hans bedste bog. Det er både godt fagligt håndværk, og så får han virkelig formidlet utrolig meget af den internationale forskning, som ellers ikke har været så meget fremme i Danmark. Jeg også læst 'Berlin - faldet' , som jeg synes er helt fantastisk historieskrivning. Jeg kan godt lide hans stil, han er rigtig god til at skabe billeder hos læseren, samtidig med at det forskningsmæssige er i orden«. Hvilken bog har betydet mest for dig? »Fagligt er den bedste bog, som jeg nogensinde har læst, nok 'A People's Tragedy. The Russian Revolution 1891-1924' af Orlando Figes. Han prøver at vise og forklare, hvad der førte til bolsjevikkernes magtovertagelse, og det er utroligt godt gjort. Både på et forskningsmæssigt plan og for lægmand. Uden at forsimple tingene formår han virkelig at gøre komplekse problemstillinger forståelige«. »Ud over det faglige vil jeg nævne Primo Levis 'Hvis dette er et menneske'. Det er jo sådan en bog, der går lige ind i sjælen. En anden i samme genre er Eugenia Ginzburgs selvbiografiske bog 'Min tunge vandring'. I bogen fortæller hun, hvordan hun bliver dømt til 25 års fangenskab i Stalins lejre, og bogen beskriver så tiden fra arrestationen, til hun når selve lejren«. Hvad var det første, du læste? »Ud over skolebøger og den slags var det det blad, der hed Alt om Sport. Jeg var vild med fodbold, så jeg holdt Alt om Sport i mange år. I den alder er tiden jo lang, men jeg vil tro, at jeg abonnerede, frem til jeg var 12-13 år«. Hvilken bog ville du ønske, at du havde læst? »Jeg har rigtig mange bøger stående, som jeg gerne ville få læst. Hvis jeg skal nævne noget, ville jeg gerne læse Vasilij Aksjonovs 'Moskva-saga' færdig. Jeg har læst første bind, men ville også gerne få tid til at læse de to sidste bind. Vi har også en del kinesisk litteratur, og kæresten vil gerne have mig til at læse Ha Jins 'Venten'. Men det har jeg ikke fået tid til endnu«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























