Hvad læser du i øjeblikket? »Jeg læser meget i perioder. Når jeg har et manuskript, som jeg skal lære udenad, er der ikke tid til det. Men her på det sidste har jeg faktisk fået læst en del. Lige for tiden er jeg i gang med Graham Greenes 'Den Stilfærdige Amerikaner', men eftersom jeg lige har mistet bogen i Londons undergrund, er det gået lidt i stå. Før det læste jeg Erling Jepsens 'Kunsten af græde i kor', som gjorde stort indtryk, og hvor jeg kunne genkende mange ting i det barndomsbillede, han tegner. Ikke så meget det konkrete liv, han har levet, men mere hele universet. Jeg er selv opvokset på landet, og skildringerne af det der lille landsbyunivers set gennem barneøjne er fantastisk«. Hvad er din største læseoplevelse i det seneste år? »Det er klart Paul Austers 'New York-trilogi'. Det er svært at forklare, hvorfor det fænger. Det er nærmest en slags avanceret krimi, og jeg ved ikke, hvordan pokker jeg skal beskrive hans surrealistiske univers. Men når man først går i gang, kan man slet ikke holde op. Til gengæld tror jeg også, at jeg nu vil holde pause med ham. Man når ligesom et mæthedspunkt efter noget tid«. Hvilken bog har betydet mest for dig? »Det er en bog, som jeg læste for forholdsvis nylig, nemlig Atiq Rahimis 'Jord og Aske'. Der har du en roman, som er på 80 sider eller deromkring, ingenting, men så utroligt komprimeret. Den sorg, der ligger i den bedstefar, som står i en fuldstændigt knust verden, den gør, at de krigssituationer, man ser på tv, kommer ind på livet af én på en helt, helt anden måde end ellers. Det er de små skæbner, man møder her, og det er jo dem, det hele handler om. Det er næsten poesi i romanform, det er virkelig utroligt. Jeg har læst mange andre fremragende bøger, men det er klart den, som har ramt mig mest i maven«. Hvad var det første, du læste? »Tarzan. Det kan jeg huske. Jeg var vel en 8-9 år, og jeg syntes, Tarzan-bøgerne var helt fantastiske, jeg flåede dem ned fra hylden. Jeg fik dem af min far. Det var de samme bøger, han havde læst, og nu er min mellemste søn i gang med dem. Jeg ved nu ikke, hvor godt det går«. Hvilken bog ville du ønske, at du havde læst? »Det er svært at svare på. Jeg ville gerne kunne læse James Joyce, men jeg kommer aldrig særligt langt med ham. Når man kommer 8 sider ind i det, bliver det meget tungt. Men det kan jo være, at man engang kan tvinge sig selv til det. Ellers får jeg det aldrig læst. Det kommer ikke af sig selv, jeg skal virkelig gøre en bevidst indsats«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























