Hvad læser du i øjeblikket?
»Jeg læser mest om aftenen, før jeg skal sove. Jeg har lige afsluttet Ken Follets nyeste thriller ('Operation allike', red.). Og så læser jeg i Roy Jenkins' biografi 'Churchill'. Det er en bog, jeg klart kan anbefale. Den har ligget på bestsellerlisterne i Storbritannien, og det er den nyeste og mest samlede fremstilling af Winston Churchills liv. Jeg læser mange biografier, men har aldrig læst en om ham før. Set i lyset af den nuværende verdenskrise er det interessant at læse om en person, der turde gå foran«. Hvad har været din største læseoplevelse det seneste år?
»Øh ... må det være inden for det seneste halvandet år? Så vil jeg sige 'Mands minde' af Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Den er simpelthen fantastisk. Jeg var ikke lige så glad for hans 'Riber ret', men jeg synes, denne her giver et helt unikt tidsbillede skrevet i et fantastisk sprog. Den var måske især nærværende, fordi jeg kender en flig af den verden fra mine bedsteforældre. Min mormor kommer fra Kolding og har i mange år boet med min bedstefar på Samsø. Men den verden, bogen skildrer, med den vestjyske måde at agere på, kunne jeg nikke genkendende til. Det er helt unikt, hvor meget der er forsvundet fra Danmark på så kort tid«. Hvilken bog har betydet mest for dig?
»Det, synes jeg, er svært at sige. Måske har det været Ayn Rands 'Kun den stærke er fri'. Det er en roman, hvor hun, som i flere andre bøger, har lavet sin egen moralfilosofi, som er meget liberalt orienteret. Den handler om en arkitekt, der stræber efter at skabe det unikke, men ligesom flere virkelige kunstnere indser han, at kunst ikke kan være demokratisk.
Moralen er, at ægte frihed kun opnås ved uafhængighed og styrke - altså ved at gøre mennesker stærke - og at vi ikke har et decideret krav på hinanden. Normalt er det jo noget, man læser i sociologiske fagbøger, men Rand bruger det altså i en skønlitterær kontekst. I Amerika er hun en meget anerkendt forfatter. Hun flygtede fra den russiske kommunisme og nærede efterfølgende et indædt had til kommunismen. Jeg citerer hende faktisk i min egen bog«. Hvad var det første, du læste?
»Se, min far havde en gammel kiste, som jeg kaldte for skattekisten. Her lå alle hans gamle drengebøger, og dem fandt han frem til mig. Det var sådan noget som Flemmingbøgerne, De fem-bøgerne, Janbøgerne og Alfred Hitchcocks bøger om de tre detektiver. Det var ikke moderne blandt landets bibliotekarer, dengang jeg voksede op. I de år skulle man jo helst læse en socialrealistisk bog om Hamid fra Nørrebro, som havde det svært, ikke? Men det var altså ikke noget, der gav ungerne lyst til at læse, og jeg tror i virkeligheden, det er årsagen til, at så mange på min alder ikke gider læse bøger«. Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
»Jeg ville ønske, jeg havde læst F.A. Hayeks 'Vejen til trældom', den bør jeg have læst. Jeg har haft det lidt svært med de større filosofiske værker om ideologier. Det er meget tungt, men jeg er begyndt at kaste mig over det nu. Jeg arbejder også på at få afsluttet Shakespeares samlede værker, som jeg er halvvejs igennem. Det åbner en ny verden for mig, og så er der sådan et smukt sprog i de gamle klassikere«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























