Hvad er en rigtig mand? Spørger man psykoterapeuten Carl-Mar Møller, vil han begynde at tale om den indre vildmand og kriger. Spørger man Kenneth Reinicke, forsker ved Center for Ligestillingsforskning på RUC og netop udnævnt til Danmarks første lektor i mandeforskning, er svaret langt mere nuanceret. Det fylder faktisk en hel bog, og den udkommer på fredag. Hans udgangspunkt er, at manderollen er under forandring, og at det ikke længere giver mening at tale om maskulinitet som et entydigt begreb. I dag findes der flere forskellige måder at være mand på. »De stereotype kønsroller eksisterer stadig - at sige andet er noget vås. Men manden har i dag mulighed for at tage andre roller på sig og gør det også i et vist omfang. Først og fremmest ser vi i den unge generation i dag en markant anderledes faderrolle. Den naturlige måde, mange mænd i dag tager faderskabet på sig - det har vi ikke set før«, siger Kenneth Reinicke. Og i forlængelse af den nye faderrolle sker der også et vist opgør med mandens traditionelle rolle som forsøger. »Mænd i dag føler sig ikke nødvendigvis truet, fordi de har en karrierepartner. Vi er på vej ind i mere demokratiske familierelationer, selv om det måske af og til viser sig mere i ord end i handling. Men det er på tide, at mænd opdager, at de nye roller ikke kun handler om at afgive privilegier - de kan også betyde nye rettigheder«. Som for eksempel? »En større intimitet i forholdet. Retten til at blive begæret. Og en befrielse for kravet om at skulle leve op til de stereotype forestillinger om, hvad mænd skal præstere. Mænd har jo altid først og fremmest skullet være en succes, og det betaler de prisen for i form af en følelsesmæssig blokering. Du må ikke være for åben og sårbar«. Et svagt køn For den stereotype rolle som 'rigtig mand' har mange skyggesider, understreger Kenneth Reinicke. Og dem lægger han ikke skjul på i sin bog. Den dominerende manderolle er en medalje, som har en sort bagside. Den handler blandt andet om mænd i krise og om voldelige mænd. Begge er områder, hvor samfundet i dag katastrofalt svigter manden, mener han. »Mænd bryder i højere grad end kvinder helt ned, hvis de bliver skilt eller mister deres arbejde. De har svært ved at åbne sig følelsesmæssigt og erkende egne nederlag. Det er ikke mandigt at bede om hjælp. Det kan være en af grundene til, at samfundet i den grad mangler tilbud til mænd i krise. Man har en forventning om, at de klarer sig selv«. Bristet selvværd og følelsen af ikke at slå til bruges af nogle psykologer også som forklaring på den familievold, der i de senere år er blevet et mere og mere offentligt erkendt problem. Og Kenneth Reinicke peger i den forbindelse igen på mandens opdragelse til ikke at tale om sig selv og sine følelser. »Magt er uløseligt forbundet med den traditionelt dominerende manderolle. Men den anden side af magten er afmagten. Og hvis du ikke kan verbalisere den, kan det ske, at du griber til vold som kommunikationsmiddel«. Vold blåstemples Kenneth Reinicke mener, det er på høje tid, at man nu også er begyndt at tale om hjælp i form af behandlingstilbud til de voldelige mænd - ikke kun til ofrene. Men han efterlyser også en debat og en analyse af, hvorfor det - næsten - altid er mænd, der slår. Hvad er din egen forklaring - er der tale om biologi eller opdragelse? »Der er forskel på mænds og kvinders natur. Men jeg hælder mest til, at det ligger i socialiseringen. Aggression og konkurrencementalitet bliver opildnet hos drenge og mænd og ligger som et rodfæstet ideal for dem. Når du går fra at være dreng til at blive mand, er du nødt til at skabe en eller anden form for hårdhed i dig selv og fortrænge de blødere sider«. På mange områder belønnes mænd nærmest for deres aggressioner, siger Kenneth Reinicke. Dyrkningen af mænds vold i film og sport er med til at blåstempe den aggressive adfærd. »Sagen med Stig Tøfting, der nu skal i fængsel for vold, er et kanon eksempel på det dilemma. I det ene øjeblik sidder vi nærmest i ekstase og dyrker hans aggressive, tromlende spillestil. Efter voldssagen sidder vi så med en lidt dårlig smag i munden, for hvor går grænsen for, at aggressiviteten er legitim?« Kenneth Reinicke skriver i bogen også om mænds forhold til pornografi, om mænd som kunder hos prostituerede og om voldtægt. Emner, som i høj grad har været tabu, men som hører med, hvis man vil beskæftige sig seriøst med maskulinitet og manderoller, mener han. Og det er netop den seriøse debat, han efterlyser, og som han håber at kunne sparke liv i med sin bog. »I dag foregår debatten næsten kun i relation til de selvhjælpsbøger, der er kommet på området. Vi oplever psykoterapeuter som Carl-Mar Møller og Martin Østergaard blive hevet frem nærmest som eksperter. Men der er noget farligt i den måde, de populariserer debatten på og kommer med forenklede 'sandheder' om parforholdets natur«. »Hvad skal vi med den indre kriger i dag? Han er der ikke meget plads til i det moderne liv - hverken i arbejdslivet eller for den sags skyld i privatsfæren, hvor rollerne er ved at forandre sig. Jeg tror ikke, at mange kvinder i dag efterspørger den gennemførte machomand«. Det er imidlertid en kendsgerning, at egentlig mandeforskning har trange kår i Danmark. Måske fordi manden er vant til at se sig selv som normen, ikke som et køn. »Manden, der glor sig selv i spejlet, ser ikke først og fremmest en mand, men et menneske. Det er de mandlige værdier og handlinger, der dominerer samfundet og det offentlige liv. Derfor har hele ligestillingsdebatten også først og fremmest kørt på kvindernes præmisser. Det er på tide, vi får manden på banen«. Du citerer en anden mand for at sige, at du med denne bog nærmest forråder dit eget køn. Gør du det? »Det er der jo nok nogen, der vil synes. Mens andre vil synes, at jeg er fuldstændig langt ude«.