Egentlig burde den slags børnebøger hitte i enhver skoleklasse. Men en lille roman, der borer dybt og objektivt i muslimske pigers omskæring, sælger simpelthen ikke. På trods af at emnet jævnligt fylder avisforsider, gejler lægestanden op til etiske debatter og vrider armen om på danskernes kulturelle og religiøse frisind. »Jeg forstår det på en måde godt, for hvad skal læreren sige? Det er sin sag for en lærer at lægge omskæring frem for eleverne på en rimeligt saglig og ikkefordømmende måde«, siger forfatteren Lise Andersen. Hun er aktuel med 'F for Fatima'. Anmelderne roser børnebogen, fordi den tager en muslimsk pige i hånden gennem en fair og nuanceret historie, der blandt andet kredser om omskæring. Sidst Lise Andersen skrev om den muslimske pige, fokuserede hun endnu skarpere på omskæring. Bogen hed 'Fatima' og udkom i 1997 på Forlaget Carlsen. Lise Andersen byggede bogen på sine egne erfaringer fra Yemen, hvor hun arbejdede et år som sundhedsplejerske. »'Fatima' var tænkt som en indgang af kød og blod til problematikkerne om omskæring. Den fik positiv omtale, men solgte bestemt ikke godt i skolesystemet. Diskussionen er pokkers svær at tage op i en klasse, hvor der måske sidder nogle flygtninge- eller indvandrerpiger, som er omskårne. Naturligt nok tager de fleste danske børn afstand fra omskæring, når de hører om det, og det kan give konflikter«, siger Lise Andersen. »Min nye bog handler mere bredt om et pigeliv i et fattigt muslimsk samfund. Jeg tror, man bygger bro med mere viden, og jeg prøver at formidle uden at fordømme. Jeg fortæller Fatimas historie på godt og ondt. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at man kan bruge handlingen som racistisk skyts. Men jeg tror, det er sundt for danske børn at finde noget af sig selv i et muslimsk pigeliv. Mange af Fatimas følelser som angst og forelskelse er universelle. Hvis børnene forstår det, er det måske lettere at komme muslimske klassekammerater i møde«. Frygten for kniven Fatima er en ludfattig, tiårig pige fra Yemen. Selv om de fleste yemenitter efterhånden lægger omskæring på hylden, byder den saudiarabiske halvø stadig på ørkenegne, hvor man skærer en ung piges klitoris væk, når hun står på tærsklen til puberteten. Frygten for kniven lurer som et spøgelse i Fatimas liv. »I bogen har hun og hendes familie mulighed for at fravælge omskæring, fordi skikken er på retur i Yemen. Men Fatimas dilemma er, at hvis hun ikke lader sig omskære, vil mændene måske opfatte hende som uren, og hun vil ikke kunne blive gift. Den problematik er helt fremmed for os. Men mange nydanske piger tumler med det samme problem«, siger Lise Andersen. Selv om Lise Andersen beskriver Fatima fordomsfrit i bogen, vakler hun ikke et øjeblik, når hun personligt sætter sig til dommer over omskæring. »Jeg synes, det er noget skidt. Det er et farligt indgreb, som i øvrigt ikke er et muslimsk påbud, hvis man tager udgangspunkt i Koranens tekster«. »Alligevel prøver jeg at lade være med at moralisere. Hvis kulturmødet skal lykkes, kan vi ikke gøre andet end at fortælle objektivt, hvordan kulturerne er skruet sammen. Danske børn og danskere kan så vælge at tage afstand fra eksempelvis omskæring. Det er helt i orden, ligesom det er o.k., at indvandrere ikke kan lide, at vi planter vores ældre på plejehjem i stedet for selv at passe dem derhjemme. Første skridt må være, at vi lærer hinanden at kende med mere viden«, siger Lise Andersen.