Hvem bærer litteraturen? »Det er kvinderne, som bærer skønlitteraturen. Vi plejer at sige, at ideallæseren er en 42-årig sygeplejerske fra Århus. Og hun læser ikke kun skønlitteratur. Hun læser også Alt for Damerne. Men faglitteratur og kulturlitteratur læser hun ikke. Det gør mændene derimod«. »Da Søren Mørchs bog om statsministrene udkom, blev den en bestseller. Alligevel var der ingen af bogklubberne, som antog den. Det er meget sjældent, at en bestseller er hjemløs i forhold til bogklubberne. Det skyldtes, at Søren Mørchs bog mest tiltalte mænd, og at bogklubberne i overvældende stort omfang er kvindernes«. Hvorfor er der så stor forskel på mænds og kvinders interesse for skønlitteratur? »Jeg tror allerede, det begynder i barndommen. Både drenge og piger begynder at læse. Men på et tidspunkt holder drengene op, mens pigerne fortsætter. De læser faglitteratur og måske historiske værker, mens pigerne og senere kvinderne gerne vil leve sig ind i skønlitteraturens fantasiuniverser. Måske er mænd mere operationelle og vil gerne have f.eks. detaljerede oplysninger om 30årskrigen, hvorimod kvinder lader sig forføre af fantasiuniverser. Men nu er vi altså ude i lommepsykologien ...«.

Et enkelt lommepsykologisk spørgsmål mere: Er kvinder i så fald mere eskapistiske læsere, end mænd er? »Nej. Kvinder har måske lettere ved at give sig hen til en utopi. Men det er lige så eskapistisk at fordybe sig i historiske detaljer, som mænd typisk gør det«.

Hvordan præger det et forlag, at kvinderne bærer skønlitteraturen? »Helt konkret har det den virkning, at bogklubbernes medlemmer er kvinder. Derudover betyder det måske også, at man som forlægger kigger efter forfatterskaber, der henvender sig til kvinder. Man vil jo gerne finde en ny Helen Fielding eller Isabel Allende. Men det er selvfølgelig ikke det eneste, man kigger efter. For spændingslitteraturens vedkommende tror jeg i øvrigt, det er mere fifty fifty. En forfatter som Tom Clancy er nok meget maskulin, mens f.eks. Anne Holt og Liza Marklund læses af mange kvinder«.

Er det et paradoks, at der er flest kvindelige læsere, hvorimod der er mange gode mandlige forfattere? »Nej, for forfatterens køn er ikke afgørende. Hvis en kvinde skriver en god fagbog, så læses den også af mænd. Og Jens Christian Grøndahl for eksempel - han henvender sig meget til kvinder, når han markedsfører sig som 'den brave Mr. Jardex'«. Du læser selv mange skønlitterære bøger. Har du en ambition om at få andre mænd til at gøre det samme? »Jeg tror, at der skal ske en påvirkning af drengene allerede i skolen. Der skal en holdningsændring til. At læse bøger skal være en rutine. Det er ikke noget, man skal tænke over. Man skal bare gøre det. Det er ligesom at køre på cykel: Hvis man gør det for sjældent, så kan man ikke gøre det uden at spekulere over det, og så vælter man let. Cykling skal sidde i kroppen, og det skal læsning også. Man skal ind i et naturligt flow af bøger«.