Hvad læser du i øjeblikket?
»Jeg læser gerne de ting, som jeg skal anmelde til Information, så jeg har lige taget hul på 'Hvide dværge, sorte huller' en kæmpestor norsk roman af Simon Jensen. Det er sådan en altomfattende bog, som flotter sig med en utrolig encyklopædisk viden, og det virker indtil videre meget lovende.
Jeg har også lige læst Thomas Thurahs nye bog, 'Hvad siger du, Oskar', som også er et stykke litteraturkritik, en slags verdenslitteratur fortalt for børn. Og så er jeg også i gang med en del bøger om Borges: En artikelsamling, der hedder 'Borges og jeg', hans udvalgte digte og Ditlev Tamms bog om Borges. Så det er lidt af programmet«. Hvad er din største læseoplevelse i det seneste år?
»Jeg synes altid, at det er svært at måle, hvad der gør stærkest indtryk.
Men min gamle ven Klaus Rifbjerg gør altid stærkt indtryk på mig og hans seneste 'Sæsonen slutter', som både er prosadigte og en romanagtig skildring, har jeg stadig i hovedet. Den rører ved nogle væsentlige ting; der er en dødsoplevelse, som jeget har svært ved at slippe af med, og den foregår i et landskab som virker fortroligt. Og det, at den behandler store spørgsmål på en meget stilfærdig, næsten landskabelig måde, har gjort et stærkt indtryk«. Hvilken bog har betydet mest for dig?
»Jeg vil nævne en underlig en, som udkom i midten af 1950'erne. Den hedder 'Livets passager' og er skrevet af en franskmand, som hedder Jean Reverzy.
Den greb mærkeligt ind i tilværelsen dengang. Den handler om en mand, der er syg, han har levet i troperne, og er nu kommet tilbage til Lyon, hvor han går rundt og stirrer mærkeligt på tilværelsen, samtidig med at livet forsvinder i ham. Den der vegetative stemning af iagttagelse og elementær livsfølelse og en mærkelig desperation blandet sammen, det var en livsstemning, som gjorde et stærkt indtryk, selv om det for så vidt er noget negativt. Men det negative kan jo have en meget appellerende kraft.
Ellers skal jeg have fat i de helt store værker. Jeg læste tidligt 'Don Quixote', og selv om man ikke kan huske enkeltheder, så står der alligevel nogle detaljer, nogle forløb og en livsstemning tilbage som holder ved og holder en i gang. En bedrøvelig bog, som også er munter på sin mærkelige måde«. Hvad var det første, du læste?
»Jeg tror, at det var OTA-bøgerne. Det er jo sådan en mærkelig blanding af sagn og spændende beretninger, og så var der de kulørte billeder i. 'Mester, Mester, tårnet hælder' - det var der sådan en tegning af på forsiden, og den bliver ved at findes et sted i hukommelsen. Det var dengang, at jeg spiste havregrød til morgenmad. Det er jeg for længst holdt op med«. Hvilken bog ville du ønske, at du havde læst?
»Goethes 'Wilhem Meister'. Det er en dannelsesroman af de store europæiske.
Jeg er begyndt et par gange, men har ikke kunnet slide mig igennem den. Jeg bør nok gøre det en dag, min gamle ven Aage Henriksen, er ekspert i den og har levet med den, så den må jo betyde noget«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce