Fortællingen står stærkt overalt i samfundet. Folk strømmer til oplæsninger og bogmesser. Litteraturen vækker interesse, og alligevel er der krisestemning. Dansk Forfatterforenings nye formand, 35-årige Per Helge Sørensen, finder det paradoksalt, og han vil bruge sin nye formandspost til at få brudt det, han kalder en ond cirkel. »Jeg begyndte selv at skrive romaner i 2000, og det første man får at vide som ny forfatter er, at man ikke skal regne med at sælge ret mange bøger, og at man i hvert fald ikke skal regne med at kunne tjene så meget, at man også kan leve af det«, siger Per Helge Sørensen. Han mener, der må være noget strukturelt galt på det danske bogmarked, når man begynder at tale om bestsellere, fordi bøgerne udkommer i 3-5.000 eksemplarer. Bibeskæftigelse »Jeg synes, den høje danske bogmoms er en god sag at begynde med. I Sverige har det virket, at man har fjernet bogmomsen. Der er en jubelstemning i branchen, hvor det går godt«, siger forfatternes nye formand. Per Helge Sørensen er uddannet ingeniør. Før han begyndte at skrive romaner, var han fra 1995 til 1999 ansat i Forskningsministeriet. Siden har han skrevet romanerne 'Mailstorm' og 'Spin'. Begge romaner fik en god modtagelse hos anmelderne, men ingen af bøgerne har solgt så godt, at han har kunnet hellige sig arbejdet som forfatter på fuld tid. Ud over at skrive har han arbejdet som it-konsulent. »Mange forfattere er nødt til at have en eller anden bibeskæftigelse, men det må da være muligt at finde noget, som måske er mere relevant end at arbejde som natportier på et hotel. Forhåbentlig kan vi finde andre beskæftigelser, hvor man også kan drage fordel af det, forfatterne kan. Det kan for eksempel være som virksomhedsforfattere eller på andre områder, hvor man bruger fortællingen«. Rettigheder i digitale medier »Det kan godt være, at Brian Mikkelsen siger, at vi ikke skal have fritidsforfattere, men hvis man kun er forfatter, hvis man ikke arbejder ved siden af, så har vi måske kun 10 tilbage. Derfor er det vigtigt at fokusere på forfatternes arbejdsvilkår, for uden ordentlige vilkår, får vi ingen gode bøger«. »Et af de områder, som er vigtigt at bevare, er biblioteksafgiften, og selv om den nuværende fordeling måske ikke er udtryk for en guddommelig retfærdighed, så er den et udmærket kompromis, og som ny formand er jeg ikke kommet for at sikre en større del af kagen til de skønlitterære forfattere, som jeg selv tilhører«, siger Per Helge Sørensen. Han er medstifter af organisationen Digital Rights, og derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at han som formand for forfatterne også vil bruge kræfter på at sikre forfatternes rettigheder i de nye, digitale medier. »Jeg synes, det er et meget spændende område, især for fagbøgerne, og det er vigtigt, at vi som forfattere er med til at få nogle ordentlige aftaler på området, og vi skal passe på, at vi ikke oplever det samme, som vi har set i pladebranchen«, siger Per Helge Sørensen. Samarbejde Han lægger ikke skriveriet på hylden, selv om han nu overtager formandsposten fra Knud Vilby. Selv om han godt ved, det vil kræve nogen disciplin at få skrevet ved siden af det organisatoriske arbejde, mener han, det er vigtigt, at formanden også er en mand, der skriver og får udgivet bøger, så jobbet ikke begynder at ligne et politikerjob på fuld tid. Som formand for Dansk Forfatterforening ved han godt, at han ikke står i spidsen for alle danske forfattere, eftersom udbryderne i Danske Skønlitterære Forfattere også har et par hundrede medlemmer. »Det ville da være rarest, hvis der kun var en forening, men da der nu er to foreninger, må vi sørge for at samarbejde, så vi ikke kan spilles ud mod hinanden«, siger Per Helge Sørensen.