»Jeg havde fra begyndelsen en drøm om et forlag, der ville blive et kultforlag«. »En drøm om, at folk ville gå ind i boghandlerne og spørge: »Er der kommet nyt fra Batzer & Co?««. Drømmen tilhører Arild Batzer, manden bag forlaget Batzer & Co, der udspringer af Roskilde bogcafé, som har eksisteret siden 1978. Og det har altid været hjertet og drømmene, der har vist vejen for nordmanden, der kom til Danmark i 1970. Noget man ikke er i tvivl om, når man ser nærmere på forlagets struktur og de bøger, det udgiver. Selvansat For nok er forlaget er Arild Batzers hjertebarn. Og nok er det ham, der har startet og lagt navn til foretagendet. Ham, der i det daglige er forlagets chef og eneste ansatte. Men det er ikke ham, der ejer det. Og sådan har han aldrig ønsket, at det skulle være: »Jeg er bare ansat, og det giver mig en frihed eller uskyld, om du vil«. »Ingen kan pådutte mig, at jeg gør det, jeg gør, for min egen vindings skyld. Her handler det ikke om mig og mit, men om at udgive gode bøger«. Profit - ellers tak Noget usædvanligt for et forlag er Batzer & Co. en selvejende institution, der aldrig har haft til formål at skabe økonomisk overskud. Det ejes af et par hundrede aktionærer, der midt i 1970'erne alle donerede den beskedne sum af 250 kr. for at få etableret en lille kulturformidlende bogcafé i Roskilde. Og da hverken aktionærer eller andre privatpersoner skulle have økonomisk udbytte, var det ikke uoverkommeligt at få det til at køre rundt. Den eneste ansatte, der skulle have løn, var Arild Batzer, og sådan har det været lige siden. Når man kører et forlag med en så ualmindelig struktur, kan der selvfølgelig opstå særprægede situationer. Hvad sker der for eksempel, hvis et ikke-profiterende firma imod alle regler får overskud? »Det er et problem, vi sjældent behøver at bryde vores hoveder med«, fortæller Arild Batzer smilende. »Men det skete et enkelt år, og løsningen blev, at vi i et anfald af overmod lavede vores egen litteraturpris«. »Den uddelte vi til et par forfattere, vi havde lært at kende igennem bogcafeens forfatterarrangementer, bl.a. Klaus Lynggaard, og med prisen fulgte et mindre beløb. Det var dejligt at kunne give pengene tilbage til litteraturen«. Prisen førte til, at Roskilde Bogcafé i 1986 udgav sin første bog. Da der ikke var nogen indtjeningsmæssige krav at tage hensyn til, kunne Batzer udgive det, han havde lyst til. Derfor kastede han sig i første omgang over sine gamle helte. »Forfattere som William Blake, Herman Hesse, Arthur Rimbaud og hele den amerikanske beatgeneration har altid stået mit hjerte nær. Det var for mig en personlig drøm at få en række af deres titler udgivet på dansk. Jeg oplever, at man læser tingene på en helt anden måde, når man læser på sit eget modersmål. Det trænger ligesom bedre ind i kroppen«. Oprørsk outsider Det var altså oversættelser af verdenslitterære klassikere, som Arild Batzer i begyndelsen satsede på. Den tredje bog, han udgav, var en biografi om Arthur Rimbaud, som han selv oversatte. En digter, som Batzer på flere måder føler sig beslægtet med. »Når jeg tænker på Rimbaud, kan jeg ikke lade være med at sammenligne hans liv lidt med mit eget«. »Ikke at mit liv minder om Rimbauds, det gør det langtfra. Men igennem min opvækst i Skien, en mindre by 200 km sydvest for Oslo, blev jeg betragtet som lidt af en outsider«. »Jeg opførte mig anderledes og var nok temmelig utilpasset og oprørsk. Jeg havde følelsen af at befinde mig i en verden inde i mit eget hoved. Og det er ikke nogen særligt god fornemmelse«. Oplevelser af verden Men det er en fornemmelse, der aldrig helt har forladt Arild Batzer: fornemmelsen for outsideren. Selv om han i sin ungdom hurtigt kom væk fra provinsen, krydser han jævnligt outsiderens spor. »Mange af dem, jeg udgiver, er de litterære outsidere, de utilpassede og rebelske. Og de kan noget helt særligt: De kan være visionære. De ser verden på en ny måde og opbygger et mytologisk univers, som har inspireret folk lige siden. På den led synes jeg, at mange af forlagets bøger snakker sammen«. Hvad snakker de om? »De taler bl.a. om, hvordan man kan beskrive sine oplevelser af verden. Det er jo dybest set det, litteratur handler om, oplevelser. En virkelig god og stærk bog giver dig en oplevelse, og du kommer ud på den anden side, en lille smule anderledes«. »En god bog kan være ligesom en opdagelsesrejse, den har bare den fordel, at man ikke behøver at blive vaccineret, før man tager af sted. Hvis det er en virkelig skrap bog, kan man selvfølgelig godt få dårlig mave alligevel«. Hoved og krop Det er da også romanen, der mest af alt får Batzers mave til at knurre, hvilket klart afspejler sig i de udgivelser, som forlaget i dag satser på. Foruden klassikerne er det navne som Per Petterson, Galsan Tschinag og nobelprisvinderen Imre Kertész. Men hvad er det, der gør skønlitteratur til noget særligt? »Det enestående ved skønlitteraturen er, at den både appellerer til hovedet og kroppen, intellektet og følelserne. Filosofien, som jeg også er meget optaget af, appellerer jo mest til hovedet«. »Romanen kan skabe et univers, fortælle en historie, der kan bevæge os. Men den kan også sætte tanker i gang og lede os til at se verden på en anden måde«. Alene på skansen Men hvordan ser verden ud, når man i det daglige altid er tvunget til at synge solo? Det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse selv at kunne sætte dagsordenen, mener Arild Batzer. Men han lægger ikke skjul på, at der også er mange negative sider forbundet med at køre et enmandsforlag. »Jeg kan godt savne nogle kollegaer at diskutere tingene med. Tit får man nogle gode ideer sammen med andre, som man ikke ville have fået mutters alene. Derfor har jeg også sat stor pris på de gode praktikanter, jeg har haft. Både som sparringspartnere, men også som muntert selskab«. Det kan godt være en ensom oplevelse at køre forlaget alene? »Det ligger ligesom i kortene, at det er ensomt at køre et enmandsforlag. Heldigvis er jeg lidt af en steppeulv, så jeg er godt klædt på til opgaven. Og jeg elsker at kunne fordybe mig i et projekt uden at blive afbrudt«. Kun potentielle bestsellere Selv om Arild Batzer betragter det som et lille mirakel, at forlaget kan køre rundt, er det ikke et mirakel, han kommer sovende til. Faktisk er arbejdsbyrden mildt sagt en stor mundfuld. »Når man er den eneste ansatte, kommer man hurtigt til at arbejde sig ihjel. Jeg har været forlægger på fuld tid i lang tid nu, og det slider på en. Indimellem er man lige ved at gå ned med flaget«. »At køre et enmandsforlag er ligesom at være en lille købmand: Du har aldrig fri, du arbejder både lørdag og søndag, og ferie er en by i Rusland. Og når man så indimellem drister sig til at se på salgstallene, kan man hurtigt få en depression«. Men du har ikke fået en depression endnu? »Jo, det har jeg da. Jeg fik f.eks. en den lørdag i december, hvor Levi Henriksens roman, 'Sne vil falde på sne som faldt', udkom. Jeg vil æde min gamle hat på, at det er en af de bedste bøger, der er udgivet i Danmark i år, og den fik kun en anmeldelse på udgivelsesdagen. Og den anmeldelse kunne slet ikke leve op til bogen. Og så får man en nedtur«. Alligevel ser Arild Batzer det meste af tiden lyst på fremtiden. For som han siger: »Jeg udgiver kun bestsellere. Altså potentielle bestsellere. Det vil sige, at mange af mine bøger har det, der skal til for at blive en bestseller«. »Det handler bare om, at de bliver synlige, så kan de godt blive folkeeje, som Per Petterson og Levi Henriksen er blevet det i Norge. Og det ville da være rart at have et større publikum. Jeg udgiver jo ikke kun bøger for min egen skyld«.