Skal man holde enhver teenagepige på lang afstand af Sofi Oksanens udførlige brugsvejledning i spiseforstyrrelsens komplicerede kunst. Eller skal man tværtimod gøre hendes debutroman, ’Stalins køer’, til obligatorisk læsning i skolens ældste klasser?
Dilemmaet er både forkælet og forenklet. Forkælet, fordi vores nyere danmarkshistorie slet ikke kan matche den altdominerende øst-vest-konflikt, romanens finskestiske Anna ser sig som en uløselig del af, og forenklet, fordi Sofi Oksanens 460 sider lange roman fra 2003 ikke just er en pædagogisk ’læs let’-bog om spiseforstyrrelse.
