Romanen slutter med en orkan af vrede, et billede – en vision – af en »millionhær af ’gale kvinder’«, hjemløse, tiggersker, syremishandlede, voldtagne, handlede, misbrugte. Botoxinvalide.
Udrustet med sværd, indtil dette øjeblik skjult under deres hovedpuder, nu løftet i strakt arm og pegende mod undertrykkerne, »disse skamløse gamle mænd«. De skamløse gamle mænd Ugrešic må have skrevet romanen med vreden som katapult, desværre mærker man ikke meget til den.
