Det er Sverige i 1980’erne. Det er cowboyjakker med afklippede ærmer, limsnifferi og sprut i lange baner.
Det er såre tidstypisk og så alligevel ikke. For i Ola Nilssons fortættede lille roman om en gruppe unge lost kids i den nordsvenske provins er man på en måde hele tiden fanget i et tidløst krydsfelt.
