Ligesom romanens jegfortæller fødes af sin far og kløver hans hoved, som Athenes vej til verden gennem Zeus’ pande, er ’Helioskatastrofen’ kløvet i to halvdele.

I den første finder fortælleren frem til en form for hjem hos plejefamilien, der fylder hendes liv med kærlighed, tryghed, rutiner, pinsekirke og skisport. Hendes far, Conrad, er blevet ramt af akut skizofreni, og den 12-årige pige står navnløs, faderløs og mutters alene i verden, da Sven og Birgitta tager hende til sig og kalder hende Anna. Hun føler et forsigtigt fællesskab med plejebrødrene Ulf og Urban, og et kort over det græske øhav giver hende ro.