Kate Atkinson er god til både dyr og mennesker.

Det ved enhver kender af dette skotskternede forfatterskab med mord i tålelige mængder og persontegninger, der hæver sig klædeligt over krimiklicheen. At Atkinson i sin seneste både underholdende og fortælleteknisk udfordrende roman, ’Liv efter liv’, tilmed tager et ambitiøst spring op ad den litterære rangstige, er der bred enighed om blandt hendes trofaste førstegangslæsere, de engelsksprogede kritikere.