Det er ikke konger og dronninger, der befolker Maria Hellebergs nye roman. Ej heller guldalderens store skikkelser, som hun ellers har givet liv i sine mange historiske romaner. Denne gang tager hun fat på sin egen slægt fra Thy, først og fremmest formødrene – oldemoderen Mariane og mormoderen, Marie Dusine.
De befinder sig i »en grå og utydelig, tilbagelagt verden«, som hun skriver i sit forord om at skabe en fortælling ud af de overleverede familiehistorier, »løgne og myter, fortællinger og forbedringer«. De sparsomme arkiver rummer både »bekræftelser og gåder«, og det giver Helleberg mulighed for at digte, som hun selv siger. Ikke mindst skaber hun et billede af kvindeliv fra sidste tredjedel af 1800-tallet og et stykke ind i det næste århundrede med stærkt fokus på de begrænsninger i livsudfoldelsen, som landbokvinderne var underlagt.
