Desto mere jeg føler, desto mere føler jeg som forskellige personer«, skrev Alvaro de Campos i 1920’erne. En følelsesladet og indimellem stærkt futuristisk portugisisk digter, der drømte om at udtrykke sig fuldstændig som en motor. I 1935 gav hans neoklassicistisk orienterede digterkollega Ricardo Reis udtryk for en lignende tankegang.

»Talløse lever i os; / Hvis jeg tænker eller føler, ved jeg ikke / Hvem det er som tænker eller føler./ Jeg er bare det sted / Hvor der føles eller tænkes«, skrev Reis.