»Men for Fyrsten gav den duftende have anledning til dystre associationer. »Nu dufter her godt, men for en måned siden«. Han huskede den kvalme, som de sødlige dunster havde spredt i hele villaen indtil man fik fjernet deres årsag: Liget af en ung soldat«.
Sådan står der et stykke inde i Guiseppe Tomasi di Lampedusas roman ’Leoparden’, og citatet tjener fint til at illustrere forfatterens effektive og sansemættede prosa, der godt kan bringe mindelser om erindringssansningens mester over dem alle, franske Marcel Proust og hans ’På sporet af den tabte tid’.


























