»Mænd er bange for, at kvinder skal grine ad dem. Kvinder er bange for, at mænd skal slå dem ihjel«.
Jeg kom til at tænke på dette ikke særligt lårklaskende citat fra den canadiske forfatter Margaret Atwoods ’Tjenerindens fortælling’, da jeg her i sommerferien nydelses-indhentede nogle af forsommerens mange komedieserier – herunder college-serien ’Overcompensating’, der med sin ubesværede satiriske lethed satte nogle tungere tanker i gang.


























