Antonioni på amfetamin. Sådan betegnede en norsk filmanmelder Joachim Triers film ’Reprise’ ved den norske premiere sidste år. Siden har filmen rejst det meste af verden rundt til diverse filmfestivaler, hvor den er blevet udnævnt til kultfilm over en fortabt generation af unge nordboere. 16 priser er det foreløbig blevet til for ’Reprise’, som ydermere er solgt til distribution i 28 lande. Og nu er turen endelig kommet til Danmark. Derfor var filmens instruktør forleden i landet. Men hvem er han egentlig, 33-årige Joachim Trier? Han er halvt dansk, lidt engelsk – men mest norsk. Langt ude er han i familie med Lars von Trier, og selv siger manden, der som toårig flyttede med sin far til Oslo: »Jeg er født her i København, og jeg er fortsat dansk statsborger. Jeg er blevet ved med at holde det danske ved lige – så godt som muligt. Jeg har således haft en dansk kæreste, og jeg har gået på Ebeltoft Filmcollege i 1995-96. Men de sidste syv år har jeg haft bopæl i London. Når jeg da ikke lige har filmet på ’Reprise’, som er optaget dels i Oslo og dels i Paris«. Måtte blive film Ud over at hans far, Jacob Trier, er lydmand (han har lavet lyd til bl.a. Henrik Stangerups ’Jorden er flad’ og Ivo Caprinos berømte dukkefilm ’Bjergkøbing Grand Prix’), så har Joachim Triers norske mor lavet adskillige dokumentarfilm. Og da hans bedstefar er den norske filminstruktør Erik Løcken – ja, så måtte det nødvendigvis komme til at handle meget om film i den unge Triers verden. »Jeg har lavet film fra før, jeg kunne skrive. Masser af Super 8 og videofilm. Fra jeg var fire år lavede jeg små animationsfilm sammen med min far. Og senere var jeg meget aktiv i det norske skater-miljø, hvor jeg også lavede en del skater-film på video. Senere, da jeg kom ind på National Film and Television School i London, lavede jeg en del kortfilm, som var meget inspireret af de franske instruktører Robert Bresson og Alain Resnais – ja, i det hele taget hele den franske nybølge«, fortæller Joachim Trier. Første gang en bredere offentlighed lagde mærke til Joachim Trier var i 2002, hvor hans kortfilm ’Proctor’ blev nomineret til en European Film Award. En eksistentiel thriller, næsten uden dialog, der handler om en mand, som begår selvmord. »Sådan var alle mine kortfilm. Meget dystre, melankolske og filosofiske. På den led er ’Reprise’ noget helt nyt for mig. Den har langt mere af ungdommens humor over sig, selv om den handler om nogle venner, som vil være forfattere, og hvor den ene bliver psykisk syg undervejs«, siger Joachim Trier. Manuskriptet har Joachim Trier skrevet sammen med sin gode ven Eigil Vogt. Og selv om de to kan have mange fælles træk med filmens hovedpersoner, Erik og Philip, så er der på ingen måde tale om en selvbiografisk film. »Men det er da klart, at vi har brugt en masse af vores fælles baggrund fra vores miljø. Vi har mange venner, som er forfattere og kunstnere, som vi selvfølgelig har set på. Og vi har brugt mange anekdoter fra vores liv. Men for mig handler det lige så meget om filmsproget, som det handler om indholdet. I virkeligheden synes jeg, at formen er noget af det mest personlige, man har. Den måde vi f.eks. klipper filmen, hastigheden på. Og der har vi brugt mange personlige referencer fra skater-miljøet«. Stor punksceneMange unge danskere betragter nordmænd som knap så langt fremme i skoene. De vil med garanti blive overraskede over, hvor hipt dine landsmænd fremstår i filmen. Er det et sandt billede af Oslo? »Vi synes også selv, vi er nogle bønder. Men vi har en enorm god musikscene i Oslo. Såh, det er sandt nok«, siger Joachim Trier med et stort grin. »Det punkband, som optræder i filmen, er i øvrigt lidt af en supergruppe, som vi har fået sat sammen til lejligheden. Den består af de bedste og mest kendte norske punkmusikere. Det var meget cool at lave«. ’Reprise’ er en film, som helt klart har sin styrke i tilstanden af kaos. Det er en slags kollage, som handler meget om venskab og ambitioner. Om hvad der sker med venner, når livet rammer dem på uventet vis. »Vi har villet lave en scrapbog. Med formeksperimenter, som stikker ud fra den gængse måde at lave film på. Det skulle være en film, som respekterer sin målgruppe. Som ikke taler ned til de unge. Og jeg er stolt over, at det ser ud til at være lykkedes«, siger Joachim Trier. Han er allerede blevet et forbillede for en generation af norske filminstruktører på vej frem. Alligevel ser han ikke sig selv som eksponent for den gryende selvbevidsthed i norsk film. »Jeg er glad for, at norsk film har så stor succes lige nu. Men jeg føler, at jeg står ude på sidelinjen i forhold til dem. Jeg har gået på engelsk filmskole, og mit filmhold er meget internationalt sammensat. Derfor er jeg ikke typisk i den sammenhæng«. ’Reprise’ blevet et kult-hit, ikke mindst blandt amerikanske filmfolk. Derfor har Joachim Trier været adskillige gange i Los Angeles, hvor han også har fået en agent, som sender ham stakkevis af manuskripter. »Det er meget overvældende. Men jeg tror på, at det gælder om at tage det hele med ro. Derfor er Eigil og jeg begyndt at skrive på et engelsk projekt. Det handler også om tid – denne gang er det dog mellem mere voksne mennesker. Og det foregår ikke blandt kunstnere. Der har vi været«, siger Joachim Trier.