Netop som de fejrer deres største succes med filmen 'Princess' i Cannes, forlader instruktør Anders Morgenthaler og producer Sarita Christensen Zentropa for at starte deres eget filmselskab. Hermed mister Peter Aalbæk Jensen og Lars von Triers filmselskab ikke alene en ung instruktør med en særdeles lovende fremtid. Zentropa mister også skaberen og lederen af firmaets ungdomsafdeling med navnet Zentropa Grrr. »Anders og jeg har gennem længere tid talt om at starte vores eget firma, og i torsdags besluttede vi os endeligt. For mit eget vedkommende skulle jeg afgøre, om jeg ville være en del af et større Zentropa. Og de overvejelser faldt altså negativt ud. Zentropa er et fantastisk sted at arbejde, uden at det nødvendigvis er det rigtige sted for mig at være«, siger Sarita Christensen om sin beslutning, som hun meddelte Peter Aalbæk Jensen fredag. »Peter forstår vores beslutning, og han respekterer den. Selv om han da helst havde set, at vi var blevet i firmaet«, tilføjer den 30-årige producer, som har været i Zentropa i ni år. Zentropa-model Paradoksalt er det Lars von Triers og Peter Aalbæk Jensens egen model for Zentropa, som har inspireret Anders Morgenthaler og Sarita Christensen til deres nye filmselskab. »Det vigtigste i vores nye firma er, at jeg først og fremmest producerer alle Anders' film. Derudover kan jeg arbejde sammen med hvem, jeg vil, blot det ikke kommer i vejen for Anders' projekter«, fortæller Sarita Christensen, som i øjeblikket producerer Nicolaj Arcels meget ambitiøse eventyrfilm 'De fortabte sjæles ø' og som fra juli producerer Anders Morgenthalers kommende film 'Ekko'. »Begge projekter er i Zentropa-regi. Og dem gør jeg naturligvis færdige. Men ellers er det meningen, at det nye firma skal starte i august-september«. Væk fra Filmbyen Endnu er beslutningen om at gå solo så ny, at firmaet ikke har fået et navn. Men det skal under ingen omstændigheder ligge i Filmbyen i Avedøre. »Filmbyen er for mig synonym med Zentropa. Og jeg har brug for at komme et andet sted hen. Men hvor det bliver, skal vi bruge de kommende måneder til at finde ud af«, siger Sarita Christensen, som har store ambitioner med det nye filmselskab. »Mine visioner er at hæve niveauet for film og tv til børn og unge. Og fokusere på at fastholde den gode historiefortælling. Og så vil jeg gerne skabe en slags talentudviklingskasse, hvor unge eksempelvis kan eksperimentere med digitalt baserede historier, fortællinger til internet«. »Jeg er ikke elitær, og jeg har ingen fine fornemmelser. Men jeg ved, at jeg kan få gennemført noget. Det har mine ni år i Zentropa også vist«, siger Sarita Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























