Tag chancen, grib dagen og kom med, hvis du tør. Det er temaerne i filmen om den danske rocklegende Gasolin', som har premiere i dag. Derfor var gruppens fire medlemmer i eftermiddag samlet til et umanerligt velbesøgt pressemøde i Glassalen i Tivoli. Et af spørgsmålene lød, hvordan de fire ældre herrer bærer sig ad med at gribe dagen nu om stunder. »Ved at vågne og stå op«, lød budet fra bassist Wili Jønsson, inden guitarist Franz Beckerlee tog over med et mere seriøst svar: »Det man virkelig lærte i Gasolin' var, at tingene skal frem i lyset og op på bordet. Det nytter ikke at gemme konflikter eller andet under bordet. Hvis der opstod et problem, måtte det frem og diskuteres til bunds. Det gjorde vi altid. Det var derfor, vi havde alle de skænderier, filmen skildrer, men det var også derfor, vi holdt så længe. Den leveregel har jeg i hvert fald taget med mig videre i livet«, siger Franz Beckerlee. Hård og ligefrem tone Trommeslager Søren Berlev, som stadig er aktiv på musikscenerne, er enig. »Når jeg i de grupper, jeg spiller med nu engang i mellem siger 'Fuck dig, hvad fanden er det for noget lort' eller sådan noget, bliver de helt chokerede. Men sådan var vores tone - hård og ligefrem, så man blev vant til at klare tingene på den måde«. »På den led kan den nuværende regering godt lære noget af Gasolin'. Problemerne skal ikke skjules, men frem i lyset. Men det kan de sikkert ikke klare«, tilføjede Wili Jønsson. »Vi stoppede i tide« På pressemødet fik de fire gamle 'gassere' i deres første fælles fremtræden i offentligheden, siden opløsningen af gruppen i 1978, også aflivet alle tænkelige spekulationer i, at filmen trods mange gode anmeldelser, vil føre til en genoptagelse af Gasolins virke. »Nej, Det ville være fuldstændig tåbeligt. Franz har ikke spillet i tre-fire år og grunden til, at vi er så gode venner i dag er, at vi stoppede i tide. Hvis vi havde fortsat bare lidt længere, tror jeg, at der var opstået meget store knaster og kanter mellem os«, siger Wili Jønsson. 'Never in it for the money' Franz Beckerlee, som ifølge filmen var den eneste i gruppen, der ville fortsætte Gasolin' dengang, er enig: »Den eneste motiviation, jeg kan se til, at vi skulle spille igen, er økonomi. Og Gasolin' was never in it for the money«, som guitaristen udtrykker det. Efter en lille times tid på scenen i Glassalen med hver sin håndbajer i poterne, kunne de fire gamle medlemmer af Gasolin' gå hver til sit. Myten havde gjort sin pligt.