Hassan er overbevist om, at man godt kan stikke hele hovedet op i en fisse. De andre drenge på gangen uden for klasseværelset er skeptiske, men Hassan insisterer, han har da i øvrigt selv prøvet det. Med hvem, spørger de andre? Øh ... Hassan viser et øjebliks usikkerhed, men ender med at udpege Louise.
Mikkel hører kun efter med et halvt øre. Han har travlt med at kigge efter Sara, men det må ingen opdage, for hun er klassens stille pige. Lidt for dygtig. Lidt for overmoden.






























