De mindre biografer rundt omkring i landet og de såkaldt art cinemas i de store byer skal fremover kunne søge om særlig støtte til den digitalisering af udstyret, der vil være en forudsætning for at kunne vise film i fremtiden.
Det fremgår af det udspil til en ny filmaftale, som kulturminister Per Stig Møller (K) præsenterede, da de politiske forhandlinger om aftalen blev indledt i dag.



























