Hvide nætter er dem, hvor man ikke kan sove. Fordi man har været ude for noget eller gjort noget, så man ikke kan finde ro. Og det er i lige netop den tilstand, den strømlinede ejendomshandler-yuppie Ulrich (Lars Brygmann) befinder sig i Jannik Johansens nye spillefilm ’Hvid nat’.
»Ulrich har en gammel skyld liggende, som han forsøger at lægge låg på. Det går godt et stykke tid, indtil han en nat tilfældigt kommer til at slå en mand ihjel på et værtshus. Lige netop her ryger kæden af. Og da Ulrich finder ud af, at manden efterlader sig en kone og to børn i en lille ussel lejlighed, vil han hjælpe dem. Han sælger alt, hvad han ejer for at købe et hus til den lille familie. Men Ulrich må snart erkende, at tilgivelse ikke sådan uden videre er noget, man kan købe sig til«, siger Jannik Johansen stille over en kop kaffe og en tebirkes op til premieren. Tragisk fortid Skeletterne vælter altså fortsat ud af skabene i Jannik Johansens film. I debuten, ’Rembrandt’, er det Mick (Lars Brygmann), som må sande, at han ikke har fået taget sig ordentligt af sin egen familie.
