Filminstruktøren Janus Metz kom så meget i vælten med sin dokumentarfilm 'Armadillo', hvor han fulgte en gruppe danske soldater i Afghanistan, at han i 2010 trængte til at komme væk fra Danmark. Hans kæreste var i forvejen i gang med en ph.d. i New York. »Opmærksomheden var så massiv, at jeg havde lyst til at tage et sted hen, hvor jeg kunne genopfinde mig selv, og hvor der ikke var nogen forventninger til, hvad jeg skulle lave næste gang«, fortæller han. »Og så har jeg altid rejst meget. Jeg tror på, at det er sundt at omplante sig selv en gang imellem. Det giver nyt perspektiv på tingene, og New York var et perfekt mål, da der er så stor, vital og inspirerende en kunstscene. Efter 'Armadillo' var det et godt tidspunkt, fordi den ville fungere som et godt visitkort i filmbranchen«. LÆS OGSÅ'Armadillo' dyster om fornem europæisk filmprisHvordan har det været at komme til New York med en dansk film, men som handler om en krig, de også er med i herovre? »'Armadillo' gik jo verden rundt, så derfor gik den også forud for mig. På den måde har jeg egentlig oplevet en ret stor interesse fra det amerikanske filmmiljø. Da jeg var på Torontos filmfestival i september 2010, blev jeg kontaktet af folk, der gerne ville repræsentere mig som manager og agent. Det er den måde, hele filmscenen fungerer på herovre. Jeg fik ret hurtigt nogle gode repræsentanter, som kunne sørge for, at jeg blev introduceret for gode producenter og filmselskaber. Jeg oplevede, at der var en ret stor nyhedsværdi omkring mig som person. Jeg tror, at der er en grad af eksotisme i, at man kommer og er dansk og på den måde repræsenterer noget europæisk, som nærmest per automatik har et kvalitetsstempel i New York. Jeg synes faktisk, at jeg gik ind ad ret mange åbne døre«. Hvilke konkrete projekter er der kommet ud af det? »Der er et antal projekter i udvikling. Spillefilmsprojekter, ikke dokumentar. Der er blandt andet en lavbudgetfilm på et amerikansk produktionsselskab, Focus Features. Her samarbejder jeg med en dansk producer, Lars Knudsen, der har haft en del succes på den amerikanske independentscene. Det siger måske også lidt om sådan en immigrantidentitet, man får, når man flytter fra Danmark til et andet land. Man finder nogle gange sammen med de andre immigranter«. LÆS OGSÅSoldater kæmper i underbukser i amerikansk 'Armadillo'Mærker du en stor forskel på filmbranchen i Danmark og New York? »Fordi vi i Danmark har så meget kulturstøtte også inden for filmens verden, har man ofte en kontakt med Det Danske Filminstitut eller en tv-station om at udvikle et projekt. I USA fungerer det meget mere på markedets vilkår. Man skal levere noget, som bliver bedømt meget hårdt: Det er enten go eller no go. I Danmark har man et stærkere system omkring udviklingen af den enkelte film og også udviklingen af den enkelte filmskabers sprog og talent. I USA er det et stærkere præstationsræs, og det gør jo også, at der er rigtig mange dygtige, der konkurrerer, og derfor er man nødt til virkelig at være på tæerne hver gang. Selv om det er hårdt, og jeg synes, den danske model er meget privilegeret, er der også en energi i den amerikanske model, fordi der er så mange afsindig dygtige mennesker, der kommer lige præcis til den her by for at prøve at slå igennem«.
LÆS OGSÅPortræt af en stædig dokumentaristHvad ville være det optimale, du kunne opnå herovre? Dit drømmescenario? »I første omgang skal det bare lykkes at lave en film i USA. Der er rigtig mange, der skal sige ja, og der er rigtig mange økonomiske interesser på spil. Folk investerer deres private penge. Hvis det kunne lykkes mig at debutere med min første spillefilm i USA, og den blev godt modtaget, har jeg indfriet et umiddelbart mål. På sigt drømmer jeg, som de fleste filminstruktører tror jeg, om at lave et værk, der gør en forskel, en fantastisk film, som jeg føler mig forløst igennem. Men hvis det kan lykkes at lave en film i New York og ikke få en total røvfuld i pressen og i billetsalget, vil jeg være rigtig godt tilfreds«.