Der bliver nærmest trængsel blandt danskerne på filmfestivalen Action On Film, der løber af stablen i Los Angeles i denne uge.
Den danske kartoffelwestern 'Definitely Dead' er allerede udtaget til Action On Film, hvor den er nomineret til seks priser. Nu får filmen følgeskab af endnu en dansk titel, 'Små Mænd', som er i spil til at løbe med med æresprisen, Award of Excellence, på den amerikanske filmfestival.




























