Gådefuld dokumentar er som en kedelig poesibog

LIVSSTYKKE. Trods en alvorlig medfødt sygdom, lever 22-årige Eden et liv fyldt med indhold, viser Andrew Köttings film.  F
LIVSSTYKKE. Trods en alvorlig medfødt sygdom, lever 22-årige Eden et liv fyldt med indhold, viser Andrew Köttings film. F
Lyt til artiklen

I en periode fra 1989 frem til 2010 filmede instruktøren Andrew Kötting livet med datteren Eden i familiens hus i et øde område i de franske Pyrenæer. Et liv, der ikke ligner alle andres, især fordi den efterhånden 22-årige datter lider af en medfødt sygdom, der hæmmer hendes tale, syn og bevægelsesevner. LÆS ANMELDELSEHårdkogt narkodrama er 'Pusher' på islandsk Det bruger Kötting nu ikke tid på at forklare, tværtimod lader han hendes tilstand være så naturlig som årstidernes skiften og biernes dans omkring blomsterne.
Mellem dokumentar og dagbog
'This Our Still Life' er en mellemting mellem en videodagbog, en dokumentar og et billeddigt, og filmen fejrer naturens undere i ultranærbilleder af blomsterblade og storslåede visioner af bjergene blandet med optagelser fra hjemmet. Trods sin sygdom ser man Eden synge, male og leve med en enorm entusiasme (»Jeg er glad, far, udbryder hun flere gange«) og ikke ubetydelige evner udi malerkunsten. Hendes stilleben-malerier er både en klar demonstration af hendes æstetiske sans og det rige indre liv, der kan gemme sig bag et tilsyneladende tilbagestående ydre, men også en indirekte kommentar til det stille, isolerede liv, familien har valgt at leve. Øjeblikke af fin poesi Filmen er sat sammen som en collage af billeder, lyd og (lidt for storladne) tekstbidder skrevet hen over billederne, og den fremstår i lange perioder som et billeddigt, blidt komponeret over de fire årstider som strukturerende princip. LÆS ANMELDELSE'Expendables 2' drukner i one-liners og plastikkirurgi Der er øjeblikke af fin poesi, især når Kötting understreger naturens gådefuldhed, som ingen steder viser sig tydeligere end i datteren Eden. Kedelig poesibog Men der er også lange, meditative passager med klichétunge sætninger skrevet hen over billeder af blomster, så det bliver lidt for poesibogsagtigt på den kedelige måde.
Filmen er voldsomt æstetiserende, og det havde klædt den at være mere radikal enten i den ene eller den anden retning; enten at fortælle Edens historie eller at forblive gådefuldt abstrakt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her