Så faldt der endelig noget stjernestøv over Lidoen. For en gangs skyld var der opløb og hujen, da Robert Redford torsdag eftermiddag gik omringet af fans ud til den ventende bil. En væver herre på 76 år i hvid jakke, forvaskede cowboybukser og hvide ankelsokker i brune hyttesko. Det med ankelsokkerne kunne jeg studere, fordi jeg sad lige ved siden af ham i gruppen af journalister, der havde fornøjelsen af at fritte ham ud om hans nye film ’The Company You Keep’. Kendis-WC Interviewet var kort, men til gengæld temmelig forsinket. Så jeg nåede at drikke så meget vand, at jeg bagefter skyndsomst måtte sætte kursen mod toilettet på Hotel Excelsior. Det er en pudsig ting ved de italienske toiletter, at selv på de fineste steder er skylleknappen uvægerligt brækket af eller itu. Næppe havde jeg indtaget position, før det ruskede i døren. Jeg skyndte mig. LÆS OGSÅVenedig dag 10: Hollywoods oldboys and -girls går i oprør Så på den knækkede skylleknap og tænkte skidt pyt. Udenfor stod Robert Redford. »Oh, hello again«, sagde han venligt og forsvandt ind for at opføre sig som et helt almindeligt menneske.
»Pis, jeg fik ikke trukket ud!«, nåede jeg lige at tænke, inden jeg atter lod mig opsluge i de anonymes rækker.Filipinsk bryllupsintrige Også Brillante Mendoza blev hyldet som en stor kanon, da hans nye film samme torsdag eftermiddag havde gallapremiere i Sala Grande. Det er gået hurtigt for den filippinske instruktør, der de senere år er blevet fast inventar på de store festivaler. Efter det spændende og ambitiøse gidseldrama ’Captive’ er Mendoza tilbage i mere velkendt stil med ’Sinapupunan’ (’Thy Womb’). En af de film, hvor Mendoza primært stiller skarpt på et filippinsk lokalmiljø med en lille historie kørende underneden. Denne gang er vi nede sydpå blandt fattige muslimer, der lever i en farvestrålende blanding af ældgamle lokale traditioner og muslimsk fromhed. LÆS OGSÅLige så stille eksploderede det for Trine Mendozas mål er at vise de filippinske muslimer i et mere fredsommeligt lys end i ’Captive’. Historien er en variant over den gamle bryllupsintrige. Det midaldrende ægtepar Shalela og Bangas Ans adopterede nevø er nu voksen, og Bangas An vil have en søn. Bangas An er fisker, Shalela jordemor, men mange penge har de ikke. Til slut bliver løsningen at finde en hustru nummer to til Bangas An. Det lykkes omsider. Men på bryllupsdagen fortæller den nye unge kone sin ældre mand, at det er en del af aftalen, at han skal skille sig af med sin første kone, når et barn bliver født. Jeg kunne godt have ønsket, at historien havde fyldt noget mere. For den er god og bliver virkelig bevægende. Men det meste af tiden har Brillante Mendoza travlt med at filme farvestrålende kurveflet og traditionelle klædedragter på de flydende landsbyer. Kinky eurobudding Helt anderledes galt går det for Brian De Palmas seksuelt ladede thriller ’Passion’. Dødbringende rivalisering blandt kvindelige topchefer krydret med lesbiske undertoner og en snert SM. Det er meningen, at ’Passion’ skal genoplive stilen fra ’Basic Instinct’, men thrilleren falder til jorden som en meget lidt kinky eurobudding. Den europæisk producerede film blander engelsk med mange accenter og ender i en syndflod af utroværdige skuespillerpræstationer. Selv Noomi Rapace tror man ikke på i en film, hvor kun Rachel McAdams står distancen.
