Det var den helt store triumf, da Susanne Bier klokken 03.28 dansk tid den 28. februar sidste år trådte op på scenen i The Kodak Theatre i Hollywood. Her modtog en rørt Bier en Oscar-statuette for hendes film 'Hævnen' eller 'In a Better World', som den hedder på engelsk.
Dermed blev Susanne Bier den tredje dansker, der vinder en Oscar for bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film.
Nu skal vi til det igen. Fredag bliver det afgjort, hvilken dansk film, der skal være Danmarks bud på en Oscar-vinder næste år. Og igen er Susanne Bier med i feltet.
Biers nye film 'Den skaldede frisør' dyster nemlig mod 'En kongelig affære' og 'Marie Krøyer' om at blive den danske repræsentant i 2013. Såfremt altså, at 'The Academy of Motion Picture Arts and Sciences' overhovedet vælger en dansk film blandt de fem titler, der kan løbe med prisen i Los Angeles næste år.
I første omgang skal en komité nedsat af Det Danske Filminstitut, hvor seks repræsentanter for interesseorganisationer i filmbranchen sidder med, på et møde i morgen afgøre hvilken film, der indstilles.
LÆS OGSÅ Bier efter Oscar-triumf: »This is fantastic«
Ikke et let valg denne gang
Kampen har raset i kulissen op til afgørelsen, og både Nikolaj Arcels film om Struensee og Caroline Mathildes kærlighed, Bille Augusts film om skagensmaleren P.S. Krøyers kone og Susanne Biers film om et bryllup i Italien, anses for at være gode bud på en kommende Oscar-vinder.
Flere mener dog, at Tobias Lindholms nye film 'Kapringen', som får premiere i dag, burde have været med i kapløbet om at blive det danske Oscar-bud.
Samtidig har der har tidligere været kritik af valget af 'Marie Krøyer' som et dansk Oscar-bud. Eksperter i filmbranchen har ment, at filmen ikke har tilstrækkelig international gennemslagskraft til at gøre sig gældende i Oscar-kapløbet. Bille Augusts film bliver dog i denne måned vist på tre store internationale festivaler – i Busan, Rio de Janeiro og i Chicago.
Og der har da heller ikke været et let valg at finde frem til de tre nominerede denne gang, fortæller direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, som er formand for komitéen.
»Den danske komité har haft mange gode og kvalificerede film at vælge mellem. Resultatet er tre film med stort internationalt potentiale«, siger Henrik Bo Nielsen.
LÆS OGSÅ Tre danske film kæmper om Oscar-nominering
Redaktør ville vælge Arcel
En af dem, der er sikker i sin sag, er filmmagasinet Ekkos redaktør Claus Christensen. Han mener, at der er syv gode grunde til at valget i morgen skal falde på Nikolaj Arcels periodefilm.
»'En kongelig affære' har vundet to priser på Berlinalen og var også inviteret til den amerikanske filmfestival Telluride, som anses for et vigtigt sted at markere sig tidligt i Oscar-kapløbet. Samtidig er Mads Mikkelsen, der spiller Struensee i 'En kongelig affære', er et stort internationalt navn. Og han har aldrig været bedre«, lyder det fra Claus Christensen.
Han fremhæver, at 'En kongelig affære' bliver fremhævet blandt flere amerikanske Oscar-eksperter er allerede med i buzzen.
»Hvis filmen bliver Danmarks officielle indstilling, har den utvivlsomt en god chance for at få kronen for film med undertekster« har Chris Willman fra det ansete branchesite The Wrap udtalt.
»Den danske komité har haft mange gode og kvalificerede film at vælge mellem. Resultatet er tre film med stort internationalt potentiale.
Redaktør Claus Christensen mener også, at 'Den skaldede frisør' vil være et forkert valg, da »rendyrkede komedier er no go« blandt akademiets medlemmer.
»De få hundrede filmfolk, der stemmer i kategorien, vil gå efter en film, der intellektuelt belønner deres anstrengelser«, skriver Claus Christensen på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside.
'En kongelig affære' slår rekord i udlandetDebatten rasede sidste år
I 2011 var det Ole Christian Madsens komedie 'SuperClásico', der forsvarede de danske farver ved verdens mest fornemme filmprisuddeling.
Filmen vandt dog ingen pris, og op til Oscar-showet sidste år rasede en debat i Danmark om, hvordan man nåede frem til, hvilken film, som skulle udvælges som det danske Oscar-bud.
Ved den lejlighed sagde Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen bl.a., at »Oscarkomitéen har jord i hovedet« og foreslog, at Det Danske Filminstitut skalvælge oscarkandidaten i samarbejde med tre-fire filmjournalister, der har set de seneste års Oscar-nominerede film i kategorien.
Muligvis vil den debat igen opstå, når vi fredag middag ved, hvilken film, komiteen denne gang har peget på som det danske Oscar-bud.
Herefter bliver den udvalgte film vurderet af 'the Academy of Motion Picture Arts and Sciences' sammen med film fra 70 andre lande. Ud af de felt vil der, efter flere udvælgelsesprocesser kun være fem film, der modtager den ærefulde nominering i kategorien 'Bedste udenlandske film'. Det sker 10. januar 2013.
SE OGSÅ
fortsæt med at læse






































