Der er mange spændende udenlandske dokumentarfilm på CPH:DOX. Men der er bestemt også mange eksempler på, at det danske miljø for den slags film er inde i en udvikling, hvor instruktører tør eksperimentere med genren eller satse fuldstændig på de gode historier, de vil fortælle.
Barsk start på livet
’Beths dagbog’ er en barsk, dansk historie, som bliver endnu mere uafrystelig af, at hovedpersonen selv spiller en stor rolle som medinstruktør. I dag er Beth en midaldrende og ikke misbrugende kvinde, som i en årrække har delt lejlighed med en kæreste. Han har job. Det har hun ikke. Men hun havde engang.
Som hun i brudstykker fortæller kameraet i filmen, blev Beth misbrugt som barn, og da hun var ung, satte moderen hende af nær Halmtorvet. Så hun kunne lære at forsørge sig selv og i begyndelsen også være med til at finansiere moderens alkoholmisbrug.
Empatisk beskrivelse
Titlen ’Beths dagbog’ refererer til, at Beth i et helt år har brugt et videokamera som dagbog. Hun har filmet sig selv, når hun vågnede fra et mareridt om natten, når hun talte med sin kæreste om morgenen, og da hun for første gang i mange år besøgte den mor, som hun har blandede og menneskeklogt formulerede følelser for.
Ind imellem vises fotografen Kent Klichs fotos af hende fra de mange år, hvor han dokumenterede hendes liv som prostitueret og narkoman. Det er forfærdelige billeder, men ligesom resten af filmen er de ikke kun grumme. Fotografierne har diskretion og empati, fordi de undgår at udstille Beths følelser og har en nøgtern ro.
Film som et kærligt portræt
Der er intet pornografisk over dem, og ’Beths dagbog’ er heller ikke blevet socialporno. Hovedpersonen er ikke bare et offer for omstændighederne. Hun er også et intelligent, modigt og kærligt menneske med uberettiget megen tvivl om sin egen eksistensberettigelse.
'Beths dagbog’ har et personligt afsæt. Yngre, danske dokumentarfilminstruktører er blevet skældt ud for at være for navlebeskuende, når de laver film om sig selv og deres omgangskreds. Den kritik rammer ikke her.
