Hvis norsk film har ry for at være befolket af tavse, gamle mænd, der ryger pibe og bevarer stenansigtet selv i dagligdagens allermest absurde situationer, er det nok Bent Hamers skyld. Gennem seks spillefilm, der tæller ’Salmer fra køkkenet’ og ’Æg’, har den 54-årige filmmager fra Sandefjord perfektioneret en pertentlig deadpan-komik, der hviler trygt i den skæve detalje. Bent Hamers kendetegn er – ud over de gamle gubber med snadderne – hans enkle, men slående visuelle ideer samt et underdrejet, lakonisk lune. Det samlede udtryk kan minde om en mere generøs (læs: mindre søvndyssende) variant af Kaurismäki-brødrenes forfrosne finske minimalisme. Men kald for guds skyld ikke Hamers film for komedier. Den vemodigste julefilm »De bliver måske solgt som sådan, men jeg mener aldrig, jeg har lavet en komedie«, lyder det eftertrykkeligt fra Bent Hamer. Instruktøren, der også selv skriver og producerer, foretrækker betegnelsen ’poetisk humor’. »Det rummer også den melankoli, som går igen i alt, hvad jeg laver«. LÆS OGSÅNorwave: Norsk film vrister sig løs af lillebrorrollen Hamers seneste film, den premiereaktuelle ’Hjem til jul’ (2010), kandiderer til titlen som den mest vemodige julefilm i nyere tid. Som en anmelder fra norsk P3 så malerisk bemærkede: »Når tusinder af julelys tændes, falder der også skygger«. Hamer'sk skiskydning Ensemblefilmen titter ind ad de idyllisk pyntede ruder i den lille provinsby Skogli vest for Trondheim. Men skinnet bedrager – også bag kameraet. For at finde den rette mængde sne til optagelserne måtte Hamer rejse 220 km i den modsatte retning. Svenske Östersund kunne tilbyde snegaranti, idet kommunen hvert år gemmer en meter sne på en fodboldbane og dækker den over med en dyne af træflis.
»Mangler der ny sne, lægger de den fra sidste år ud på løjperne«, siger Bent Hamer. Nordmændenes filmindspilning faldt desværre sammen med Östersunds værtskab for VM i skiskydning. Deltagerne måtte se deres løjper skrumpe ind til smalle kokainstriber, efterhånden som Hamers hamstringshold kørte sneen bort. Hele den barokke situation var som taget ud af, nuvel, en Bent Hamer-film. En ægsamler skaber splid Bent Hamer var en relativt erfaren kortfilminstruktør, da han som 38-årig slog igennem internationalt med sin første spillefilm. I ’Æg’ (1995) tusser to aldrende brødre, Moe og Far, uforstyrret omkring i deres ternede sutsko, indtil en stum ægsamler installerer sig på gæstesengen og skaber splid. »Vi var sikre på, at vi selv kunne lide den, men meget usikre på, hvad andre ville synes«, husker Bent Hamer om ’Æg’. Det pudseløjerlige kammerspil fandt dog rigeligt med fans og hæder på festivaler som Cannes, Toronto og Moskva. Men da Hamer stillede med sin næste film, der i stemning og stil lå langt fra debuten, løjede medvinden af. Erfaringer fra USA ’En dag til i solen’ (1998) var henlagt til den spanske kystby Vigo nord for Portugal. Historien om en ung sømand, der går i land, nåede aldrig Danmark – trods en dansk koproducer – og ’Factotum’ fra 2005 var nok også gledet under radaren, havde det ikke været for stjernenavnene Matt Dillon og Marisa Tomei.
