Hvis det nogensinde er tilladt, ja, ligefrem tilrådeligt at sende tanker om overbefolkning og bæreudygtighed på midlertidig flugt, er det i uge 007. Nu. I en tid, hvor det eksistentielle mørke lukker sig anelsesfuldt og mondæn-dystopisk rundt om selv de allermest imbecilt testosteronstyrede superhelte, og hvor skurke i store mainstreamfilm helst skal udtrykke - og generere - realistisk frygt for verdens tilstand, om truslen i hvert enkelt tilfælde så udgår fra despoternes Mellemøsten eller Putins Rusland, står 007 bare dér. LÆS OGSÅAnmelderne får et kick ud af dyster Bond
Og er sin egen ø. Med sine egne regler. Mindeværdig lavteknologi Der er ingen løbske atommissiler i den nye ’Skyfall’, ingen frådende islamister med alt for bogstavelig korantolkning, ingen postsovjetisk oligark, men derimod en mand, Silva, med hvad briterne med et herligt underdrejet greb kalder a chip on his shoulder, trykket af et traume, der er rent privat.
