Pilou Asbæk er magelig.
Han indtager den største læderlænestol på DR Byens gange, han kan finde, med en bemærkning om, at det er en herrestol. Han mangler bare en cigar, siger han med en anelse ironi, mens et smil spiller i mundvigen, og han glider langt frem på sædet, så han kan læne sig dybt tilbage.
Kontrasten fra ham til Rune kunne ikke være større.
Fuldstændig Rune
Pilou Asbæk er Rune. Eller måske ikke helt mere, men han har været. Fuldstændig Rune.
Det tog fire uger at optage filmen ’R’, hvor Pilou Asbæk spiller hovedpersonen Rune.
Rune skal afsone en voldsdom i Horsens Statsfængsel, hvor han skal navigere mellem skjulte dagsordner, interne overenskomster og æresbegreber.
Filmen er er instrueret af instruktørerne Michael Noer og Tobias Lindholm, og den er allerede inden dens premiere 22. april blevet belønnet med Nordisk Film Prisen.
LÆS ARTIKEL
Debutanter vinder landets største filmprisOn location
'R' er optaget kronologisk og on location, og bortset fra Pilou Asbæk selv, er rollelisten besat af folk med minimal eller ingen skuespilerfaring, men til gengæld med et indgående kendskab til det forråede danske fængselsmljø.
For eksempel spilles Runes plageånd 'Mureren' af Roland Møller, der selv har siddet i Horsens for en voldsdom, mens filmens mest fremtrædende fængselsbetjent spilles af Kim Winther, der også i virkeligheden regerer gangene i Danmarks hårdeste fængsel.
I den periode 'R' blev optaget, var Pilou Asbæk størstedelen af tiden synonym med den fåmælte unge mand, der modtager og uddeler bank for at overleve i Horsens Statsfængsel. En ung mand, der trykker sig langs væggen, gemmer sig under hættetrøjen og underkaster sig.
Et hierarki af knytnæver
Under optagelserne reagerede Pilou Asbæk på navnet Rune. Han blev kaldt bøsserøven fra København, og han tog imod den nedværdigelse der følger med, når man er det letteste bytte i et tungt hierarki af knytnæver, der rammer hårdere end ens egen.
»Jeg blev skubbet en del rundt, og det var fint nok. Når jeg mødte op om morgenen, opererede jeg som karakteren Rune. Og så skulle jeg skubbes derned«, siger han.
Her i lænestolen trykker Pilou Asbæk sig på ingen måde. Han er derimod bevægelig i alle retninger, med en højre hånd, der ubevidst tvinger den tomme luft ned under armlænet, når han beskriver sin plads i fængslet og øjenbryn, der hopper rundt, når han skifter udtryk ved hver anden sætning.
Navnet giver identitet
Når Pilou Asbæk taler om sin første bærende hovedrolle, er grænsen mellem ham og Rune flydende. Han reducerer sig selv, som det er meningen, Rune skal reduceres i filmen, og han siger ’jeg’, når han taler om Rune.
»Jeg synes absolut ikke, jeg har den helt store identitet i filmen. Jeg kæmper for overlevelse. Havde vi fulgt mig en uge mere, kunne det være, jeg havde heddet Champ eller Pitbull«, siger han.
Både han og filmen er et udpluk af et liv. Man får ingen forhistorie eller forklaring, og at filmen hedder R, hænger sammen med, at identitet blandt andet ligger i et navn.
På intet tidspunkt i filmen, kaldes Rune kun for sit forbogstav, men filmens titel skal tolkes som et symbol snarere end en reference til indholdet.
»Det vi gerne ville gøre i filmen, var at reducere Rune til en blandt mange. Ligesom et bogstav er et af mange bogstaver. Derfor kaldte vi filmen for R«.
Transformation
Op til indspilningen af ’R’ brugte Pilou Asbæk fire måneder på at udforske det kriminelle miljø i Danmark, besøge et fængsel og finde Rune.
Det startede med en fysisk modellering, hvor hård træning og en skrap diæt barberede over 12 kilo af Pilou Asbæk, pumpede adrenalin og testosteron rundt i kroppen og udhulede hans kinder.
»Det resulterede i, at jeg måske blev lidt mere hårdfør og stille, end nogle mennesker havde kendt mig før«, siger han og fortsætter:
»Og i takt med, at jeg træner hver morgen og researcher, kommer karakteren Rune lige så stille frem«.
Pilou Asbæk siger, at han har prøvet at skabe Rune med så stor en distance til sig selv som muligt, men en del af ham kan findes i den hærdede splejs i filmen, hvis man er opmærksom.
Rune er et kontrolmenneske. Han beskytter sig selv ved at huske små detaljer, og kontrolmennesket i Pilou Asbæk selv viser sig i de mange undskyldninger, der følger en kortere forsinkelse af interviewet.
»Det er meget vigtigt for mig, at have styr på mine private ting, for så kan jeg skeje ud på mit arbejde«, siger han.
Lukket ude
Meget af arbejdet ved at blive til Rune bestod i at finde hans handlingsmønster.
Pilou Asbæk illustrerer, hvordan Rune søger sine bevægelser med øjnene, ved at slå blikket ned og derefter følge deres retning. Han sidder godt nok stadig i herrestolen, men et øjeblik bliver de blå øjne kolde og grå, og han lader først blikket vandre, inden han læner sig anspændt i retning af vinduet, ligesom Rune gør i filmen, når han skal ryge.
Han holder hånden op, som om han krampagtigt fæstner en cigaret mellem pege- og langefinger på en hånd, der ellers er næsten helt knyttet, og fører den op til munden.
Det tager dog kun et øjeblik. Så vifter hænderne igen afslappet, og Pilou Asbæk smiler og indrømmer, at en del af Runes handlingsmønster også er hans eget.
»Da jeg ankommer til Horsens i filmen, er det første gang jeg hører en kæmpe ståldør, der smækker i bag mig. Og det lyder sindssygt forfærdeligt. Fuldstændig vanvittigt«, siger han om filmens første scene.
Pilou Asbæk har med vilje ikke været i Horsens Statsfængsel inden optagelserne gik i gang, fordi han ville have sin egen umiddelbare reaktion på fængslingen at arbejde med i sin rolle.
»Det lyder som om, du bliver lukket inde, men føles egentlig mere som om du bliver lukket ude af samfundet. Det var ret skræmmende«, siger han om de første optagelser.
Effekten af en berøring
Den oplevelse under optagelserne, der står klarest for Pilou Asbæk er cirka halvvejs i forløbet. De foregående to uger havde budt på konstante tæsk, og han havde lige lavet en overfaldsscene, da optagelserne sluttede.
En af filmens to instruktører kommer hen og lægger en hånd på hans skulder, og det bliver for meget for den unge skuespiller.
»Det var første gang i to uger jeg fik en kærlig berøring, og det kunne Pilou/Rune ikke klare«, siger han.
Instruktøren spørger, om han er ok, og da han bliver stående stille og nærmest er på randen af gråd, trækker instruktøren Pilou Asbæk med væk fra alle andre.
»Vi går helt ned i den anden ende af fængslet. Lukker en masse metaldøre efter os, og så kigger han på mig og jeg får bare lige lov til at stå. Lige der knækkede jeg faktisk«, beskriver han.
Pilou Asbæk har rettet sig lidt op i sin lænestol, da han fortæller om oplevelsen, og han trækker skuldrene op. Armene samler sig om kroppen.
Men kun et øjeblik. Så går de næsten umærkelige bevægelser over i en illustration af oplevelsen, hvor han læner sig frem og iscenesætter den. Han sukker:
»Det er hårdt, det her«, hvor efter han straks er tilbage i sin afslappede tilbagelæning.
»Det har måske ikke været så dramatisk, som jeg gør det til, men det har betydet utroligt meget for mig«, siger han og griner lidt drenget.
Fundamentet ryster en smule
Pilou Asbæk fortæller selvfølgeligt, at han altid har en maske på, men at der i lige den situation var hul igennem til ham selv.
»Det var skuespilleren Pilou, der blev påvirket af en fysisk berøring, men det var jo Rune, jeg havde været i de to uger. Det vil sige, det må være hans følsomhed, jeg oplevede«, siger han.
Det lyder distanceret, men oplevelsen huskes netop fordi, grænsen mellem ham og Rune var brudt et øjeblik.
»Når et menneske med en fysisk handling gør noget ved dig, der viser en ny side af din karakter, så kan dit fundament ryste en lille smule. Det gjorde det den dag, og jeg kunne mærke, der var noget, der hele tiden var blevet holdt nede«.
Reduktion
Pilou Asbæk har bestemt været Rune. Helt og aldeles. Men der er ingen tvivl om, at han ikke er det mere, selvom rollen har givet ham en masse.
Specielt fremhæver Pilou Asbæk, at han er blevet mere opmærksom på, hvad der skal til, for at han bliver en bedre skuespiller.
»Jeg lever jo af at portrættere andre mennesker, og jeg tror, det er farligt, hvis man glemmer at gøre sig selv anonym. Hvis man glemmer at reducere sig selv til ingenting, så man har mulighed for at observere andre mennesker«, siger han.
»Jeg tror, det er nødvendigt, hvis jeg vil gøre det godt. Så skal jeg reducere mig selv«.
fortsæt med at læse
