Nicholas Westwood ’Kidd’, spiller Robin
»Min assistent boede i bofællesskab med Kidd. Hun introducerede mig for ham, inden han blev kendt. Jeg viste Michael Noer videoen til ’Kysset med Jamel’, og han ville have Kidd med. Der var nogle, der var skeptiske, fordi han ikke kan komme til tiden. Men sådan er det med de her produktioner. Arabere kommer fire timer for sent, og unge drenge sover længe om morgenen, og sådan er det. Produktionslederen prøvede at lirke nøglen ud af ’Kidd’, for vi havde adressen, men han åbnede ikke døren om morgenen«.
Barsk film om bandemiljøet er absolut relevant og nervepirrende
Clement Petersen, spiller Theis Nice »Ham har jeg kendt i mange år fra Nørrebro. Jeg forsøgte at få ham med i ’R’, men der havde han vildt gang i en karriere med sit band Bolværket. Han ville være rockstjerne. Men så mødte jeg ham i byen en aften og spurgte, om jeg måtte få hans telefonnummer, og så ringede jeg til ham og spurgte, om han havde lyst til at være med. Han var god og grineren, fra han kom herop. Han har komisk timing, og det var ham selv, der tilføjede ’dit lille pikhoved’, når han åbner døren ud til Casper i filmen – det stod ikke i manuskriptet«.




























