Endnu før den årlige Cannes-festival skydes i gang, hvilket sker onsdag 15. maj, har en dansker vundet en pris i forbindelse med festivalen.
Thomas Vinterberg er nemlig årets modtager af EU's Media-pris. Vinterberg får overrakt prisen af Androulla Vassiliou, EU's kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, i Cannes søndag 19. maj - samme dag som den danske filminstruktør fylder 44 år.



























