Det bliver den 55-årige komiker Ellen DeGeneres, der 2. marts næste år skal få publikum i Dolby Teatret og Oscar-showets millioner af seere verden over til at grine.
Det har hun gjort en gang tidligere, i 2007, og efter sidste års kritik af kollegaen Seth McFarlanes værtspræstation i magasiner som blandt andet The New Yorker og Rolling Stone beskrives DeGeneres som et sikkert og konservativt valg.




























