Hvorfor skal København overhovedet have en arkitekturfilmfestival?
»Fordi der ikke er nogen i forvejen. Det kunne være et svar. Det lidt mere uddybende svar kunne være, at arkitektur berører os alle sammen. Mere eller mindre bevidst befinder vi os konstant i arkitektur. Den formes af vores måde at være på, og den former os. Det vil vi gerne være med til at bevisliggøre ved at sætte intensivt fokus på arkitekturen via film og også via de talks og walks og andre ekstra arrangementer, vi har lavet«.
Kan vi så forvente, at der næste år kommer en filmfestival om for eksempel krop, sundhed eller noget helt tredje?
»Det kan man sagtens forestille sig. Men det bliver ikke mig, der kommer til at facilitere den. Sundhed har allerede fået lov til at dominere i de seneste 10-15 år. Alle ved, hvad de har på deres tallerkener. Nu kan vi måske hjælpe dem med at finde ud af, hvad det er for en arkitektonisk verden, de bevæger sig i. Og med at sætte nogle ord på det«.
Alle har en mening
Men hvorfor er det så vigtigt med en arkitekturfilmfestival?
»Jeg tror, danskerne har mere indrettede hjem, end jeg har set noget andet sted i verden. Det virker, som om alle danskere har et forhold til, hvordan deres hjem skal se ud, og gerne ejer mindst et designer-item. Derudover mærkes det, at mange er interesserede i, hvordan deres gade og bydel udvikler sig. Skal den sorte bygning på Rådhuspladsen blive eller ej? Hvordan skal Scalagrunden udvikle sig? Arkitektur er noget, rigtig mange har meninger om. Både fagfolk og amatører«.
Hvordan opstod ideen til festivalen?
»I 2009 skulle jeg distribuere og lancere Max Kestners film ’Drømme i København’. Det var en fest at få lov til, syntes jeg. Både arkitektur- og filmbranchefolk, lokalpolitikere og publikum var engageret. Qua mit arbejde i Doxbio (biografklub, som Michau er medstifter af, red.) er jeg siden stødt på film, der har givet mig lyst til at lave et eller andet. For halvandet år siden gik jeg i gang og tog fat i en ven, Peter Møller Rasmussen, der er arkitekt og mere fagligt funderet inden for den verden end jeg. Da Realdania gav tilsagn om at støtte os over en årrække, begyndte det at gå stærkt«.
Hvem betaler festivalen ud over Realdania?
»Blandt andet Dreyers Fond, Københavns Kommune og Det Danske Filminstitut. Festivalen handler også om, hvad film kan med arkitektur. Vi har valgt flere film, som meget bevidst arbejder med de rum, de foregår i. De film kan både være en illustration på noget ude i verden, og de kan også i sig selv have en iboende arkitektonisk kvalitet«.
En vis pondus
Havde I fortsat arbejdet, hvis I ikke havde fået støtte fra Realdania?
»Vi arbejdede jo et lille års tid, inden Realdania gav tilsagn. Men man har kun en vis portion energi, så havde vi ikke fået den håndsrækning, havde vi måske givet op. Også fordi det ville blive for småt. Vi gider ikke bare vise fem film. Vi har bestemt, at det skal have en vis pondus, før det giver mening«.
Hvad er budgettet?
»Omkring 1,2 millioner kroner for et år. Jeg husker det ikke præcist. Medregnet udviklingsstøtten for 2013 har vi af Realdania fået penge til at lave en årlig festival til og med 2016. Vi skal stadig ud at finde støtte fra andre og bevise, at der er et publikum til dette her«.
LÆS OGSÅ København satser dobbelt på arkitekturuge
Som borger i byen kan jeg blive helt træt af alle de festivaler. Der er CPH PIX-festival fra 3. april, der er CPH:DOX til efteråret, og der er festivaler om alt muligt andet også. Det er ikke til at være i fred for festivaler.
»Så må man jo lægge sig derhjemme med ørebøffer på. Festivalen er jo kun et tilbud. Man får den ikke trukket ned over hovedet. Man skal selv gøre noget aktivt for at opleve den«.
fortsæt med at læse
