Ligesom i resten af verden har ’Transformers 4’ fået jammerlige anmeldelser i Kina. Den består af »en hel masse eksplosioner og meget lidt kreativitet«, skrev den anerkendte filmkritiker Bi Chenggong.
Forfatter og filmkritiker Guo Zifei mener endda, at den vil skrive sig ind i historiebøgerne som en af de mest forfærdelige film nogensinde.


























